Ytringsfrihed med et men..!

10689514_1407035076268013_4184131390751741683_n

Jeg har tænkt det længe, faktisk lige siden de første, danske Muhammed-tegninger så dages lys. Og nu opstår der så en – i mine øjne – glædelig modbølge til alle ytringsfrihedsforkæmperne (hold op et ord!), hvor det bliver okay at sige, man ikke synes de (læs: tegningerne) og andre provokationer er på sin plads. Det ses især HER, hvor der ligger dejligt mange artikler om emnet.

Bevares, selvfølgelig mener jeg ikke det er i orden at ty til vold pga. nogle ytringer eller tegninger – selvfølgelig – og selvfølgelig er jeg for ytringsfriheden – selvfølgelig! Men i min verden er det ikke det samme som, at vi for enhver pris skal gøre, som det passer os, sige, hvad der passer os. Tromle igennem som en anden bully.

Det er som om det i DK er blevet til “fordi vi må, så skal vi”, og ikke “fordi vi må, så kan vi”. Jeg forstår ikke, hvorfor man skal provokere for provokationens skyld (i alle sammenhænge) – og det er i den grad sådan jeg tolker muhammed-tegningerne – som en provokation med den ene formål at pisse nogle troende mennesker af.

Jeg køber ikke præmissen om, at “det var i ytringsfrihedens navn”, som argumentet for at trykke de famøse tegninger. Var det et statement Jyllandsposten i sin tid ville komme med, så havde det været langt tydeligere, hvis man ramte flere trosretninger end kun Islam. Så havde man tegnet Jesus med et kors i røven, karikeret en jøde siddende tungt på sine penge – og hvad ved jeg ellers!

Det gjorde man ikke, og gør man stadig ikke, og så tolker jeg det som ren hetz mod Islam, som vaske ægte mobning!

Men som Ditte Giese skriver, bliver man ret hurtigt beskyldt enten for at gå terroristernes ærinde eller gradbøje ytringsfriheden, når det lille men sniger sig ind i sætningen “jeg er for”, selvom det vi bare prøver at sige er;

Bare fordi vi gerne må lege med vores egen afføring, er der jo ingen, der siger, at vi skal? Citat: Ditte Giese

Så jeg glædes ved at se, at vi bliver flere og flere der godt tør komme med det lille men 🙂

Absolut ingen romantik..!

Sidste år, til min fødselsdag, ønskede jeg mig paroplevelser, for det er ikke rigtig noget vi bruger penge på her i huset. Så jeg tænkte, at får vi det i gave, så kommer vi da afsted!

Men ak 🙁

Jeg fik en hotelovernatning for to inkl. morgenmad og en flaske vin af min svigerfamilie – rigtig romantisk. Og da jeg ville tjekke udvalget ud i mandags (det skal nemlig bookes senest 28/2 i år), var der pludselig både steder i Sverige og Tyskland at vælge imellem (inden da har der kun været i Jylland, når jeg har kigget). Der var bl.a Falkenberg Strandbad i Sverige, som Mascha Vang for nylig har besøgt – og som ser virkelig lækkert ud.

Men manden gider ikke :'( Hans undskyldning var, at han synes det bliver for dyrt i bro og benzin, og så kun for én overnatning. Den virkelige grund er helt sikkert, at han faktisk ikke gider, at han synes det er kedeligt og mangler sine nørdekompisar at game med 🙁 Øv bøv.

Så nu har jeg foræret gavekortet til en veninde. Først var hun skeptisk, for pengene er små hos dem, da de sparer op til bryllup i september, men da jeg fik gjort det tydeligt, at de får kortet aldeles gratis, så blev hun meget glad. De er klart mere romantiske end os, da det ikke tog dem mange minutter at finde ud af, hvor de vil hen! De er da også så priviligeret, at benzin er inkluderet i mandens firmabil, så de kan mere eller mindre komme gratis afsted. Super lækkert for dem.

Imens de hygger, kan jeg sidde herhjemme foran min pc i stuen og manden foran hans i kontoret – SÅ romantisk. Bah…

Verdens dårligste følgeton!

OH mi god altså! Har brugt hele formiddagen på at ringe rundt.

Havde hos Udbetaling Danmark fået oplyst, at min barsel ville slutte 21/2 – dvs. i lørdags. Mandag melder jeg mig derfor ledig hos jobcenter og A-kasse. I går var jeg så helt tilfældigt inde på borger.dk, og der stod jeg havde 3 uger tilbage!!!

Argh, som det første ringe til Udbetaling DK i dag, hvor damen først undrede sig, men ville ændre det hos dem, igen problemer i det. Derefter ringe til a-kassen og få annulleret blanketen om afsluttet barsel. Melde barsel hos jobcenteret igen – og lige ringe for god ordens skyld, så det ikke så for underligt ud i deres system.

Ringe til udbetaling DK et par gange mere med andre spørgsmål.

Og så, pludselig ringer telefonen. Jeg kan genkende nummeret, det er – trommevirvel, tadadaaa – udbetaling DK. Hun fortæller mig, at det altså var korrekt nok, min barsel sluttede i lørdags. Det er en fejl inde hos borger.dk.

Flot!

Ringe rundt endnu engang… aaaaargh!

Selv hvis de ringer og siger “næh du har sørme fortsat 3 uger”, så tror jeg sgu jeg siger skid hul i dem, og bare fortsætter som ledig..

Om lidt kommer sundhedsplejersken, det er forhåbentlig lidt mere muntert 😉

Hip hip hurraaa, og en fødselsdato, der er ikke-eksisterende…

IMAG0878 (2)Yay, det er blevet min fødselsdagsuge 😀 Eller lur mig om der ikke bliver særlig meget uge over det i år, dels pga. barn, men også pga. arbejdsløshed. Det er lissom om, der ikke er så mange at fejre med. Ligesom sidste år. Der blev der heller ikke meget uge over den, pga. graviditet – og arbejdsløshed :/

Nå, men det bliver i hvert fald fødselsdagsweekend, hvor jeg fredag har fået lov til at komme ud og få drinks med to veninder, og så “rigtig” fødselsdag søndag med hele familien, hvor forberedelserne er godt i gang. Puh..

Jeg har egentlig ikke fødselsdag før næste år, så jeg giver altid ekstra gas som kompensation, de år jeg ikke har fødselsdag. Hvert fjerde år, når jeg så faktisk har fødselsdag, ja så giver jeg den også ekstra gas. Haha spørg om min kæreste hader, når jeg har fødselsdag 😉 Han forstår slet ikke al den palaver..

Og hvor mange fødselsdage er vi så efterhånden kommet op på?

7,75 ! Så må I selv regne detaljerne ud 😉

So long lovers.. KYS!

Grammatik- og stavefejl #1 (for der kommer garanteret flere af den slags)

Med inspiration i endnu-endnu et blogindlæg, denne gang hos Lunatic, og om et emne der længe har “lagt” mig på sinde, så kommer det her! Jeg har ellers tvivlet lidt på dets berettigelse, da det er forskelligt, hvordan vi modtager “rettelser”. Personligt vil jeg gerne gøres opmærksom på fejl, især hvis jeg laver dem konsekvent, så det åbenlyst er sådan, jeg tror det staves. Men det er mit indtryk, at vi er delt i to lejre; ordknepperne og de andre 😉 Hehe ej, men synes bare tit, man smides i boksen med “der findes grupper på FB for typer som dig”, hvis man tillader sig at pointere åbenlyse fejl (og som faktisk blot er ment som en service til vedkommende, så den kan blive rettet).

Nå, where to start?

– ligge vs. lægger: Den er svær for mange. Men prøv at lave sætningen om til datid, det synes jeg gør det lettere. Fx: Lægger jeg på sofaen eller ligger jeg på sofaen? Tjah, har jeg lagt på sofaen hele dagen eller har jeg ligget på sofaen hele dagen? (hehe og her kommer det så an på om du er fra Jylland eller Sjælland, hvad du svarer 😉 ). I øvrigt dårligt eksempel for det hedder “jeg lægger mig på sofaen” jf. “jeg lagde mig på sofaen”, ligesom “jeg lægger bogen på bordet” jf. “jeg lagde bogen på bordet”.  Men “jeg ligger på sofaen” jf. “jeg har ligget på sofaen”.

– komma foran at: MEN! Der er rigtig mange, der har fanget kommareglen om, at der skal komma foran at. Men der findes to slags at (og det er så nu, jeg kommer til kort, for jeg kan kun navnet på det ene); infinitiv eller at-form og “det andet” 😉 Komma skal kun foran “det andet” at. Fx: “Jeg vidste, at du ville lære at køre bil”. Det første at er “det andet” og nummer to er en infinitiv/at-form. Er man i tvivl, kan man jo altid sætte gammeldags kryds og bolle 😉

-jer/jeres: skal det med stort eller ej? Jeg tror tvivlen kommer sig af I/De/Dem vs. i/de/dem. Men der findes som sådan kun en slags jer. Det er ikke sådan, at man ser jer og bliver i tvivl, om der menes jer eller Jer. Som med I/i. Fx: “Vil I lægge brevet i postkassen”. Men altså, jer/jeres er med lille begyndelsesbogstav.

Noget helt nyt er:

-masse/massere, bedre/bedrer: Bøjninger af ord, der ikke er underlagt nutids-Rs-reglen (igen, jeg kommer her til kort, da jeg ikke kan huske, hvad disse ordklasser hedder, måske bare ental/flertal samt gradbøjning?). Anyway, det hedder “1 masse, 2 masser, 3 masser osv.”. De kan ikke bøjes yderligere. Det hedder ikke “1 masse, 2 masser, flere massere”, som det eksemplet jeg har set; “massere af kage”. Massere kommer af “at massere, jeg masserer”, dvs. afledt af massage, og jeg tror denne fejl er opstået i kølvandet med telefonordbogen, for ordet er jo som sådan korrekt, det er konteksten, der er forkert.

Det samme gælder bedre. Det hedder god, bedre, bedst og er sådan graderne er. Vi har ikke et nutids- eller datids-bedre, kun ét bedre.

Og nu vil det selvfølgelig være ret så pinligt, hvis jeg har åbenlyse fejl. Men så smider I selvfølgelig bare en venlig kommentar til mig 😉

Kilde: www.sproget.dk, almen børnelærdom og en smule uni-uddannelse 😉

So long lovers.. KYS!

En anti-speltmors berettelser aka at hvile i sig selv <3

Man får jo inspiration til indlæg af at se med hos andre. Om det så er blogs, artikler, tv, radio – you name it. Min far har også altid lært mig, at man bliver en bedre skribent af at læse meget af andre. Det gør ens ordforråd og referenceramme meget større.

Så efter at have læst endnu et af mortiltos indlæg her til formiddag, slår det mig, at jeg må hvile helt ekstremt meget i mig selv. Sundhedsplejersken har godt nok fra første besøg sagt, at grunden til vores stille og rolige barn, nok skyldtes hendes rolige forældre. Man kan så diskutere, hvor rolig ham faren egentlig er, men på den anden side kan det også diskuteres, hvor meget han egentlig er ind over barnet – så ergo, det må skyldes mig og mit rolige sind 😉

Jeg er førstegangsmor og med det skulle jo følge en masse ambitioner, bekymringer, ideologier – og jeg skal komme efter dig. Her? Der tager vi det som det kommer, dag for dag. Hvad virker for barnet, virker for moren, basically.

Her? Der er vi ret sjuskede, for at sige det rent ud! Der gik for eksempel VIRKELIG lang tid før barnet fik sit første bad. Jeg kunne simpelthen ikke overskue at gøre det alene og faren var pænt ligeglad! Så ja, der gik vist et par måneder før vi gav os i kast med det (for så igen at lade der gå laaang tid til næste forsøg).

Nå men så er der slik! Det må de jo ikke få, kan jeg forstå! Jeg er jo godt klar over qua min uddannelse, at børn ikke har brug for slik (ligesom vi voksne ikke har), men at tro vi kan afholde dem fra det, mener jeg, er utopisk. Så her har pigebarnet, på 8mdr, smagt både det ene og andet – også for at se hendes reaktion 😉 Hun får også stadig færdigproduceret mad fra glas, og grød fra pose, og modermælkserstatning! Og jeg går ellers op i økologi og naturlige råvarer!

Men altså, det er jo SÅ meget lettere end at stå og kokkerere selv. Så der springer jeg altså let og elefant over, hvor gærdet er lavest. Desuden er det meste babymad øko og desuden testet i hoved og røv – der er jo de mest strenge krav, når det kommer til babyer – så der pudser jeg min glorie.

Jeg har en glad baby, der trives stort, og som sover natten igennem (og har gjort det længe btw), så jeg tror bare jeg fortsætter min afslappede stil. Man skal ikke græde over spildt mælk, så det vil jeg lade være med 🙂

Namaste <3

Der er intet i vejen med at give flaske! Nå!

IMAG0945 (2)Jeg faldt lige over mortiltos BLOGINDLÆG om at opgive amningen, og jeg er med på, at det nok er langt værre for Cana, som jordemoder, at opgive end for os “dødelige”. MEN ALTSÅ! Der er intet i vejen med at give flaske!

Her i huset havde vi en lidt svær start, da jeg under graviditeten fik HELLP syndrom, der i værste tilfælde kan koste moren livet (!). Det skal derfor helst opdages i tide, og ikke en halv time inden barnet er født, som i mit tilfælde (!!!) Nå, men det betød, at jeg fik helt forfærdelige smerter i leveren under og især efter fødslen, som tog al mit fokus. Det der med, at når først du har født, så mærker du intet, al smerte er væk, var så meget løgn i mit tilfælde. Og da min troldeunge blev lagt på mit bryst, var det eneste, jeg kunne fokusere på, at jeg havde ondt og at hun var irriterende (knap så fed en første følelse). Hun blev derfor aldrig lagt til brystet (som jeg efterfølgende har læst er meget vigtigt), og efter – hvad jeg følte som acceptabelt – lidt tid, måtte hun over til faren, da jeg ikke kunne være i mig selv af smerter (endte med at få morfin, som da også endelig fjernede dem).

Den første tid på hospitalet gik med at få mig på benene igen (der blev lagt drop, kateter og proppet medicin i mig), så der var opmærksomheden heller ikke på amning. Jeg var så heldig at have fået den roligste baby, så hun klarede sig fint et stykke tid uden mad. Men da hun så fik gulsot og det bedste vi kunne gøre var at give hende en masse at spise, da opstod problemerne. Jeg havde endnu ikke få mælk i brysterne, så hun fik lidt MME af kop, for ikke at ødelægge sutteteknikken (eller noget), hvilket jeg ikke kunne finde ud af. Så der måtte jordemødrene hjælpe til. Så gik vi over til sprøjte (igen for ikke at ødelægge hendes vilje til at tage bryst), og da vi blev træt af det, da der jo intet kunne være i dem og det var en kende besværligt, fik vi lov til at tage sutteflasker (ja, vi følte faktisk ikke vi havde lov inden da).

Imens pumpede jeg ud HELE TIDEN og foran ALLE (virkelig grænseoverskridende, men ville jeg det her eller ej?). Det hjalp da også lidt. Mælken begyndte at løbe til, og på fjerdedagen var mine bryster stenhårde. Bum, nu var vi der!

Not! For nu ville barnet ikke sutte. Det havde hun faktisk ikke rigtig villet på noget tidspunkt (også inden flaske). Det var en kamp at få hende lagt til, og når hun endelig fik fat i patten, så spyttede hun den ud igen efter to sut.

Summa summarum, for nu blev det lidt langt det hele, er, at vi droppede amningen ret hurtigt efter vi kom hjem fra hospitalet. Og det var ikke et særlig svært valg!

Jeg var til en efterfødselssamtale, hvor jordemoderen sagde, at ville jeg have amningen op at køre, så var det hårdt arbejde, men det kunne godt lykkes. Men hun forstod godt, med min baggrundshistorie, hvis jeg ikke orkede den kamp.

Min sundhedsplejerske sagde præcis det samme. Min mor sagde det samme. Begge mine svigerinder har flasket sine børn op, og min kusines datter fik flaske. Så jeg havde ret meget opbakning af både fagfolk og familien, og jeg har da heller aldrig fortrudt mit valg. Dermed ikke sagt, at jeg ikke har tænkt mig at give det et forsøg ved nummer to – der vil jeg jo være langt bedre forberedt 😉

Men skal vi ikke droppe hetzen imod kvinder, der ikke ammer, uanset deres grund? Støtte dem og sige “what makes mommy happy, makes baby happy, what makes baby happy, makes mommy happy”, og en mæt, sovende baby, gør i den grad mor glad 😉

So long lovers.. KYS!

Jeg er vild med strik til baby, især hjemmestrik :D

Min mor strikker de sødeste trøjer,  og de er jo skide smarte her om vinteren, så man er sikker på, at barnet ikke bliver koldt.

IMAG0733 IMAG0729 IMAG1051 IMAG0827

Vi har fået en del selv, men arvet mindst lige så mange af kusine Luna på 3 år. Den grønne trøje fandt jeg her den anden dag, i skuffen med “for stort tøj” fra Luna. Vi har fået så meget, at jeg ikke når det igennem, trøjen er derfor desværre lige det mindste, den er ellers virkelig sød, synes jeg. Vi har den også i pink og blå farver – et eller andet sted.. for det er da længe siden jeg har set den, hmm..

IMAG1101 IMAG1100 IMAG0646

Vi har også fået en række små veste, som er rigtig gode til efterårsbrug og når det ikke er frysende koldt. De varmer om mave og ryg, uden at barnet får hedetur. Jeg har også brugt en til om natten, da hun hele tiden smed dynen og var kold om morgenen 🙁 Det var den virkelig god til.

IMAG0830 IMAG1080 IMAG1140

 Alle bør have en far- eller mormor, der kan strikke tøj til en 🙂

IMAG1137 IMAG1139

Har I en?

Sig nærmer tiden for vuggestuestart!

Om præcis en måned starter min lille prut i vuggestue – hun vil to dage forinden være fyldt 9 måneder. Det jeg er aller mest spændt på er, om hun bare er en bitte lille pige i forhold til alle de andre, mit indtryk er nemlig, at de fleste venter til de er 1 år gammel :/

Åhh. Det kan bare ikke lade sig gøre for os, for al betalt barsel er opbrugt 21/2. Ja, vi var lidt sjuskede på det område (dét blandt alt for mange andre) og faren holdt 10 ugers barsel samtidig, da han ikke længere orkede sit job. På den måde kunne han “gå hjemme” og vente på at starte nyt studie. Moren syntes også, det var rigtig hyggeligt at være to hjemme i den periode, om end det var sparsomt med hjælp fra faren (men bare dét, at man ikke er alene, har en væsentlig betydning, og især med en lille ny). Men de 10 uger mister barnet så og må starte i institution.

Held i uheld, så går jeg ledig, hvilket betyder, at den lille trold kan få lige så mange korte dage det skal være – sådan kl. 9-14/15 forestiller jeg mig (min pædagog-mor siger det er vigtigt, at de får eftermiddagsmaden med, så de kender den rutine eller sådan noget).

“Og hvad skal du dog så bruge al den fritid til lige pludselig?”, spørger I.

Jeg skal SÅ meget starte min træning op igen!!!! Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at jeg ikke kan klare en cykeltur til Vesterbro eller Amager tur/retur, uden at mine ben er HELT færdige :-O Jeg overvejer ofte at gå noget af vejen og det er sgu for dårligt! Og så savner jeg mine stærke og, ikke mindst, mindre arme, samt en ret meget fladere mave/slankere ryg/mindre inderlår/strammere røv – åhh gud! Jeg savner min gamle krop – og især den fra 2012, hvor jeg var mit fit’este jeg!

 Så jeg sætter nogle mål, for er det ikke dét man skal?

– minus 10 kg/veje 55-57 kg (dette mål er ganske “fravigeligt”, da det hele kommer an på, hvordan min krop ser ud. Så kan jeg for min skyld veje 70 kg, hvis bare jeg er “stram”) 

– mindre taljemål/arme/lår

-mindre/strammere numse = et lavere buksemål (som minimum 36)

-mindre bluser = størrelse 34/36 (alt efter typen)

-og så skal jeg kunne passe mine kjoler og nederdele igen!

Det her er mine absolutte mål! Hvor lang tid, der er realistisk, har jeg faktisk ingen anelse om pt. Har jo ingen idé om, hvor meget fritid, jeg kommer til at få og dermed, hvor meget jeg reelt får trænet. Men håbet er da 2-3 gange om ugen, gerne fordelt på styrke (fx stram op), kondition (bikefit eller puls/styrke) og smidighed (yoga/pilates).

Og så skal min motivation bare være helt i top, så jeg rent faktisk får trænet og kan se resultater inden for et par måneder max!

Tror I på mig? 🙂

Glædelig fastelavn

Her på falderebet, glædelig fastelavn alle sammen fra Nikoline-Tigerdyr 😀

IMAG1011

So long lovers.. KYS!