Så nu er ligestilling pludselig en dårlig ting? I hvert fald, hvis jeg skal tro Charlotte Kure og dette blog-indlæg. Dette latterlige blog-indlæg, om jeg må være så fri!

Det er helt fint, hvis du, Charlotte, elsker maskuline mænd og feminine kvinder – det må du virkelig helt selv om. Men kan vi ikke lege den leg, at det så også er helt fint, hvis andre har det på en anden måde?

“Når store og stærke kvinder, partout vil have ret til militæret, så står jeg altså af”

“For mig handler det slet ikke om at have RET, det handler om at have LYST”

Ja, lige præcis lyst – lyst til at gå i bukser, lyst til at være korthåret, lyst til at komme i militæret. Det hele er sgu da startet med en lyst til noget andet, end hvad vi altid har gjort og ikke noget vi, kvinder, bare vil have ret til for så ikke at gøre brug af retten. Ligesom mænd ikke bare vil have ret til at blive sygeplejerske, pædagog, syerske – og hvilke andre “feminine” brancher, vi kan komme på. Det er da fordi de har lysten.

Og er det ikke så ganske glimrende? Er det nu pludselig forfærdeligt, at vi kan vælge frit på alle hylder – at vi, ja, bliver mere ens og lige? Det er det virkelig ikke i min verden.

Hvis jeg gere vil have en stor, stærk og “typisk” mand, så kan jeg godt finde ham – der er masser af dem. Hvis jeg hellere vil have en lille, splejset og omsorgsfuld mand – ja, så kan jeg også sagtens finde en sådan. Jeg kan sågar finde en blanding af de to typer!

Det samme gør sig gældende for kvinder – vi kommer også i alle afskygninger og der er en for enhver smag. Det finder jeg yderst positivt. At man kan finde en, der faktisk passer på ens præferencer og ikke en, der bare ligner naboen.

“Lur mig, om ikke vi dybeste set, savner hinandens urinstinkter”

Nej, det tror jeg ikke “vi” gør. Du, Charlotte, gør muligvis, og fred være med det. Jeg gør ikke – og fred være med det!

“De maskuline roller er hverken bedre eller ringere end de feminine roller. De er begge nødvendige og af samme værdi”

Lige præcis. Og det er da lige præcis, hvad ligestilling handler om – at vi alle er lige. Og vi bliver da kun lige, hvis vi må det samme. Ingen siger vi skal, men vi ! Ingen siger, at manden skal tage sig lige så meget af barnet, som kvinden (argh, jo lidt gør nogen af os), ingen siger, at kvinden skal kunne slå et søm i væggen (argh, jo lidt gør nogen af os). Men en maskulin kvinde er vel lige så god, som en feminin mand?

Jeg synes, det er mega fedt at være selvstændig og uafhængig. Men bare fordi jeg har det sådan, så dikterer jeg (så vidt muligt of course) ikke, at andre skal have det ligedan (jeg forsøger at oplyse om andre muligheder, vil jeg sige 😉 ). At jeg ikke forstår, hvorfor man vil være afhængig af et andet menneske, det må være mit eget problem – generelt mener jeg ikke, vi skal blande os i hinandens levemåder.

“Med kærlighed, og bestemt stemme, vil jeg opfordre alle til at være nysgerrig på egne feminine, og maskuline energier. Er der balance?

Hvis ikke – godt, så skab det!”

Så det du siger, Charlotte, er at vi godt må have begge sider, men der skal være ligevægt? Og hvem bestemmer, hvornår der er balance – du alene? De gamle dyder? Jeg selv?

Christ!

Jeg ved ikke, om jeg egentlig burde anbefale, at man læser hendes indlæg. Men det kan selvfølgelig også være, det bare er mig og mine feministiske rødstrømpeholdninger, der spiller ind – og du i virkeligheden er mere enig med Charlotte Kure.

In that case, so be it 🙂