Jeg er vild med strik til baby, især hjemmestrik :D

Der er intet i vejen med at give flaske! Nå!

IMAG0945 (2)Jeg faldt lige over mortiltos BLOGINDLÆG om at opgive amningen, og jeg er med på, at det nok er langt værre for Cana, som jordemoder, at opgive end for os “dødelige”. MEN ALTSÅ! Der er intet i vejen med at give flaske!

Her i huset havde vi en lidt svær start, da jeg under graviditeten fik HELLP syndrom, der i værste tilfælde kan koste moren livet (!). Det skal derfor helst opdages i tide, og ikke en halv time inden barnet er født, som i mit tilfælde (!!!) Nå, men det betød, at jeg fik helt forfærdelige smerter i leveren under og især efter fødslen, som tog al mit fokus. Det der med, at når først du har født, så mærker du intet, al smerte er væk, var så meget løgn i mit tilfælde. Og da min troldeunge blev lagt på mit bryst, var det eneste, jeg kunne fokusere på, at jeg havde ondt og at hun var irriterende (knap så fed en første følelse). Hun blev derfor aldrig lagt til brystet (som jeg efterfølgende har læst er meget vigtigt), og efter – hvad jeg følte som acceptabelt – lidt tid, måtte hun over til faren, da jeg ikke kunne være i mig selv af smerter (endte med at få morfin, som da også endelig fjernede dem).

Den første tid på hospitalet gik med at få mig på benene igen (der blev lagt drop, kateter og proppet medicin i mig), så der var opmærksomheden heller ikke på amning. Jeg var så heldig at have fået den roligste baby, så hun klarede sig fint et stykke tid uden mad. Men da hun så fik gulsot og det bedste vi kunne gøre var at give hende en masse at spise, da opstod problemerne. Jeg havde endnu ikke få mælk i brysterne, så hun fik lidt MME af kop, for ikke at ødelægge sutteteknikken (eller noget), hvilket jeg ikke kunne finde ud af. Så der måtte jordemødrene hjælpe til. Så gik vi over til sprøjte (igen for ikke at ødelægge hendes vilje til at tage bryst), og da vi blev træt af det, da der jo intet kunne være i dem og det var en kende besværligt, fik vi lov til at tage sutteflasker (ja, vi følte faktisk ikke vi havde lov inden da).

Imens pumpede jeg ud HELE TIDEN og foran ALLE (virkelig grænseoverskridende, men ville jeg det her eller ej?). Det hjalp da også lidt. Mælken begyndte at løbe til, og på fjerdedagen var mine bryster stenhårde. Bum, nu var vi der!

Not! For nu ville barnet ikke sutte. Det havde hun faktisk ikke rigtig villet på noget tidspunkt (også inden flaske). Det var en kamp at få hende lagt til, og når hun endelig fik fat i patten, så spyttede hun den ud igen efter to sut.

Summa summarum, for nu blev det lidt langt det hele, er, at vi droppede amningen ret hurtigt efter vi kom hjem fra hospitalet. Og det var ikke et særlig svært valg!

Jeg var til en efterfødselssamtale, hvor jordemoderen sagde, at ville jeg have amningen op at køre, så var det hårdt arbejde, men det kunne godt lykkes. Men hun forstod godt, med min baggrundshistorie, hvis jeg ikke orkede den kamp.

Min sundhedsplejerske sagde præcis det samme. Min mor sagde det samme. Begge mine svigerinder har flasket sine børn op, og min kusines datter fik flaske. Så jeg havde ret meget opbakning af både fagfolk og familien, og jeg har da heller aldrig fortrudt mit valg. Dermed ikke sagt, at jeg ikke har tænkt mig at give det et forsøg ved nummer to – der vil jeg jo være langt bedre forberedt 😉

Men skal vi ikke droppe hetzen imod kvinder, der ikke ammer, uanset deres grund? Støtte dem og sige “what makes mommy happy, makes baby happy, what makes baby happy, makes mommy happy”, og en mæt, sovende baby, gør i den grad mor glad 😉

So long lovers.. KYS!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er vild med strik til baby, især hjemmestrik :D