Når man ikke betaler for sin blog, har man ikke ligeså meget dårlig samvittighed over ikke at få skrevet noget. Det er måske en af grundene til, at jeg gik i stå. En anden grund er, at mit liv er forfærdelig “perfekt”.

Jeg har faktisk tid nok til at blogge, da mit fuldtidsarbejde er super fleksibelt og frigiver masser af fritid til at ordne vasketøj, køkken, barn og hvad der ellers kunne være af hyggelige ting. Jeg får også rigeligt med søvn, da vores datter fortsat er B-menneske, som sine forældre. Lige nu render hun også bare rundt og underholder sig selv. Så kommer hun forbi engang imellem for lige at vise mig et eller andet eller sige hun er sulten/tørstig. Jeg priser mig virkelig lykkelig for den rolige, lille trold <3

Men måske skal jeg også bare få taget mig sammen og begynde at skrible igen. Få læst noget mere igen, der sætter mit pis i kog (det er trods alt det, jeg helst vil berette om og give mit besyv med) og afsætte tiden. Det behøver jo ikke engang tage en time dagligt, og tror det er sundt for mig at holde mit “sprog” ved lige.

Der er faktisk et emne, der provokerer mig for tiden; VOLDTÆGT.

Jeg har ikke læst om, hvad der skete i Køln, udover at en skrækkelig masse kvinder blev voldtaget. Det i sig selv er forfærdeligt. Men hvad værre er alle de mennesker, der prædiker forholdsregler! Alle de mennesker der siger “men”. Alle de mennesker der helt alvorligt mener, at kvinderne bærer en del af skylden.

Lad mig skitsere:

Jeg faldt over en tråd på Facebook, og som uddannet fra en semi-akademisk uddannelse ved jeg selvfølgelig godt, at Facebook ikke er garant for noget validt. MEN det er om noget et udtryk for, hvad menig mand mener og tænker! Her så jeg flere kvinder skrive “det er aldrig kvindens skyld, men hun skulle nok ikke have gjort xx”. En masse har efterfølgende kommenteret, at man ikke skal blame kvinden, hvortil bemærkningen forsvares med ting som “jeg skrev jo også, at man aldrig kan give kvinden skylden, men hun skulle nok have tænkt sig om”.

Undskyld mig!

Hvis jeg siger “det er ikke din skyld, at du fryser om ørerne, men du skulle nok have taget en hue på”, så siger jeg da, at du selv er ude om at fryse om ørerne for du kunne jo bare have taget en hue på og undgået det. Det er præcis, hvad de voldtagne kvinder får smidt i hovedet: Selvfølgelig er det ikke din skyld, MEN du skulle nok ikke være gået alene hjem; have haft det tøj på; været så fuld. En del af skylden pålægges altså denne kvinde på den måde. Der ligger i men’et, at havde hun handlet anderledes, var det ikke sket (en ting ingen af os overhovedet ved om er sandt, og som sandsynligvis slet ikke passer – intet tyder fx på, at det skyldes din påklædning, at en mand ender med at forgribe sig på dig).

Sætningerne er en kontradiktion – det er en modsigelse uden lige. Det, der får mit pis i kog, er, at disse m/k’ere ikke selv kan se det. De mener helt oprigtigt, at ved at sige det første, så har de deres ryg fri, selvom de i deres anden sætning i den grad får kvinden til at tvivle på, om hun handlede forkert. Det skal simpelthen stoppe! Som om de kvinder ikke har det hårdt nok, så skal de ikke også til at tænke på, om de tog deres “forbehold”. Uanset hvor æggende en kvinde har været overfor en mand, så giver det ham ikke ret til at forgribe sig på hende! Om hun render halvnøgen rundt på stranden/i byen/derhjemme, så er det da ikke en invitation til sex?

Jeg kunne virkelig godt tænke mig at høre fra jer, der mener anderledes. Der dels ikke mener, at der er en skyld i dette “men”, dels jer, der mener, at tøj/opførsel kan have en del af skylden for, at man er blevet voldtaget.

Guderne skal vide, at jeg i visse øjne har været heldig ikke at blive voldtaget/mishandlet, for jeg har godt nok ægget en mand eller to gennem tiden og har måtte stoppe påbegyndt sex mere end én gang! Men i min verden har jeg ikke været heldig, men blot været sammen  med en normal mand, der godt har vidst, hvad et nej betyder..

Snuppet fra Facebook

Snuppet fra Facebook