Verdens dårligste følgeton!

Absolut ingen romantik..!

Sidste år, til min fødselsdag, ønskede jeg mig paroplevelser, for det er ikke rigtig noget vi bruger penge på her i huset. Så jeg tænkte, at får vi det i gave, så kommer vi da afsted!

Men ak 🙁

Jeg fik en hotelovernatning for to inkl. morgenmad og en flaske vin af min svigerfamilie – rigtig romantisk. Og da jeg ville tjekke udvalget ud i mandags (det skal nemlig bookes senest 28/2 i år), var der pludselig både steder i Sverige og Tyskland at vælge imellem (inden da har der kun været i Jylland, når jeg har kigget). Der var bl.a Falkenberg Strandbad i Sverige, som Mascha Vang for nylig har besøgt – og som ser virkelig lækkert ud.

Men manden gider ikke :'( Hans undskyldning var, at han synes det bliver for dyrt i bro og benzin, og så kun for én overnatning. Den virkelige grund er helt sikkert, at han faktisk ikke gider, at han synes det er kedeligt og mangler sine nørdekompisar at game med 🙁 Øv bøv.

Så nu har jeg foræret gavekortet til en veninde. Først var hun skeptisk, for pengene er små hos dem, da de sparer op til bryllup i september, men da jeg fik gjort det tydeligt, at de får kortet aldeles gratis, så blev hun meget glad. De er klart mere romantiske end os, da det ikke tog dem mange minutter at finde ud af, hvor de vil hen! De er da også så priviligeret, at benzin er inkluderet i mandens firmabil, så de kan mere eller mindre komme gratis afsted. Super lækkert for dem.

Imens de hygger, kan jeg sidde herhjemme foran min pc i stuen og manden foran hans i kontoret – SÅ romantisk. Bah…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verdens dårligste følgeton!