Jeg savner nogle ærlige personer..

Efter at have læst og hørt og set, og læst lidt mere, er det blevet mit indtryk, at verden sgu er af lave! Ej men hold nu op, hvor ligger folks selvtillid på et lille sted. Alle taler om at få lavet noget om ved deres krop, som de er utilfredse med – hvorfor? Hvorfor er vi blevet SÅ kritiske om os selv (når vi er SÅ ukritiske når det kommer til alt andet)?

Kropsbehåring! Det er mit klare indtryk, at det er noget vi “skal” synes er ulækkert og fjerne i et væk. Hvor er alle dem, der ikke orker denne kamp (jeg ved I er derude)? Det synes at være sådan, at siger man højt, at man ikke fjerner al sin kropbehåring, så sættes man i en bås, som man bestemt ikke vil i. Den hvor betonlebberne og 70’er kvinderne sidder samlet. Og jeg nægter pure at tro på, de er de eneste, der lader hår være hår!

Siger man derimod, at man (selvfølgelig) fjerner al hår, så kommer man i båsen med pornomodellerne, de unge og smukke, – båsen man gerne vil være i, sammen med “alle de andre”.

Og jeg taler ikke kun om kvinder. Nej, det er også mit indtryk, at ingen mænd i dag tør sige, at de ikke har noget imod kropsbehåring (på kvinder underforstået), næh for så kommer de i båsen med tosserne og 70’er mændende. Så er det lettere for dem at melde ud, at man klart er til den glatte mis og de hårløse ben. For så ryger de i samme kategori som de seje og lækre mænd, de unge og “alle de andre”.

Jeg ved ikke om det er min alder, mit fødselsårti, min mor eller hvem, men her i huset, der lader jeg (vi) sgu gro, hvad gror, når jeg (vi) ikke gider trimme det! Ingen anden skal diktere, hvad jeg skal fjerne hvor eller hvornår, det kommer helt an på, hvad jeg orker! Og jeg er godt klar over, der sidder nogle og tænker “jeg gør det altså heller ikke for en andens skyld, men min egen”, men faktum er bare, at rigtig mange (både mænd og kvinder) gør, hvad de tror det modsatte køn ønsker – uden overhovedet at vide, om det er et reelt ønske eller medieskabt.

Jeg siger ikke, der er noget galt i at gøre noget for andre, som de godt kan lide, men nogle gange må man også bare gerne stå ved sig selv og ikke konstant ønske noget andet. Det er blevet så let i dag at ændre på alt muligt, at ønsket om det “ideelle” er blevet langt større. Med den konsekvens, at der er et hav af unge med selvtilliden liggende på en gammel 25øre – vi kan jo bare tjekke diverse realityprogrammer eller blogs ud. Det meste lugter af sukkermadder med ekstra sukker på, for at tage smagen af smør! Sig nu bare for helvede, at du ikke bryder dig om sukkermadder!

Hvad er min pointe så overhovedet? Den er, at jeg er 100 procent sikker på, at der findes lige så mange, der er ligeglad med om du har hår på kroppen, om dine bryster er store, dine numse petit og din mave flad, som der er folk der går op i det. Så jeg synes bare det er rigtig ærgerligt, at der går så mange unge rundt og tror de kun kan blive elsket, hvis de lever op til alle disse hårde (og falske) krav, at de føler, de skal ændre på deres udseende for at andre vil have noget med dem at gøre. For sådan er sandheden heldigvis ikke! Sandheden er heldigvis, at der er mange der vil elske dig præcis, som du er nu, så elsk nu for satan også dig selv, som du er nu!

Dyrt at få familie!

Jeg må nok indse, at det er en dyr fornøjelse at få mand og barn! Da jeg kun var mig selv og på SU, lagde jeg små 6000kr årligt hos H&M og knap det dobbelte til diverse velgørenhedsorganisationer – ja, min karmakonto var da også i langt mere plus end i dag.

Til dato har H&M ikke engang fået 1000kr (vi tæller fra april, hvor kontoen nulstilles) og jeg tør slet ikke tænke på, hvor lidt mine fattige børn i Afrika eller burhøns har fået det seneste år.

Jeg har ikke fået færre penge mellem hænderne, de bruges bare anderledes; I dag er det Meny og den kommunale vuggestuen, jeg “gladeligt” støtter.

Det er fair nok, at jeg ikke køber lige så meget tøj i dag – har sgu så rigeligt, bortset fra at jeg ikke kan passe noget af det efter min graviditet. Men i min verden er det ikke i orden, at jeg ikke længere har råd til at støtte alt muligt. Jeg er bare ikke længere kun mig selv og jeg kan derfor ikke alene bestemme, hvad vores penge bruges på, synes jeg. Og manden herhjemme synes ikke de fattige behøver noget 🙁

Jeg glæder mig til, at det hele vender (I wish!) og jeg igen har 500kr tilovers hver måned, som kan deles mellem Unicef, Dyrenes Venner, Hjerteforeningen og Amnesty International (plus det løse)…

So long lovers.. KYS!

Read and weep!

Henrik Nordbrandt

 

Synes egentlig bare Henrik Nordbrandts digt skal have lov at stå for sig selv…