Hva’søren, er hun stadig i live?

Nå, men skulle man aldrig lave et indlæg? Det er jo faktisk ikke fordi, der ikke er sket noget – vel nærmere tværtimod!

Jeg fik arbejde – ENDELIG – 1. juli. Pisse fedt.. eller! Lønnen er ikke noget at råbe hurra for, faktisk kan den i værste fald være lavere end dagpenge (det skulle den dog ikke som gennemsnit), kontrakten i sig selv er lettere kritisabel. Nå, det være, hvad det vil, nu er jeg jo i gang, ikk’? Jobbet er i sig selv også okay – men så er der hende, jeg arbejder sammen med! Vi klikkede helt ekstremt godt til samtalen og det var derfor, hun valgte mig (det er nemlig helt essentielt, da vi kun er os 2 på kontoret!). Men allerede nu, 2 uger inde i ansættelsen, har vi gået hinanden på nerverne flere gange. Jeg formulerer mig åbenbart på en måde, som hun finder dybt provokerende og personlig. Hun irettesætter til gengæld mig, som om jeg var 10år!

Så det er jo bare pisse fedt!

Vi har begge arbejdet hjemmefra siden tirsdag i denne uge, hvilket hjælper lidt på det hele. Der er også minimalt at lave pt., så det giver bedre mening for os at arbejde hjemmefra. Og så har jeg dagligt kunne få mig en eftermiddagslur, inden barnet skal hentes. Det er helt vanvittigt så træt, jeg er for tiden. Går i seng før kl. 23, står tidligst op kl. 7 og får alligevel en lur kl. 14!?!?! Man skulle fandme tro, at jeg var gravid…

Apropos, så er kl. 13.55, så det er da vist tid 😉

So long lovers.. KYS!

Jeg har lyst til at skrige!!!!

Det er jo valgkamp, så der køres den ene hetz efter den anden mod mennesker på offentlige ydelser; primært kontanthjælp, men dagpengemodtagere kan ikke helt se sig overset.

Jeg er selv ledig og har snart været det i 1,5 år. Det betyder, at jeg lige om snart ryger ud af systemet – og jubii – skal over på den lækkert, høje kontanthjælp. Ja, altså det går jeg da ud fra den er, for det bliver jeg konstant tudet ørerne fulde med.

Kæft hvor har jeg lyst til at skrige!

Tror de/I seriøst, at de mennesker lever det fede liv? På papiret ja, der kan LA, Venstre, Konservative – og hvilke andre blå partier vi har – da sagtens få det fremstillet som et liv i sus og dus! Jeg er på dagpenge og den sats er højere end KH. Jeg mangler ikke noget, vi får mad hver dag, mit barn har tøj på kroppen og rene bleer og vi har mange materielle goder (købt på afbetaling godt nok, men dog betalt til tiden). Men vi har ikke mulighed for at spare en skid op – ikke engang 50 kr kan jeg finde ekstra om måneden, og jeg er ved at DØ over det! Det betyder jo, at der intet er til uforudsete regninger (som der hele fu..ing tiden er), at vi ikke kan komme på ferie (for gud ved hvilket år i træk), og det betyder, at barnets fødselsdagsgave skal købe på afbetaling (hvis vi da overhovedet får købt en)!

Jeg fu..ing hader mit liv PT! Og mit liv er ikke engang det værste, for jeg lider i det mindste ikke af en psykisk lidelse – endnu (kan du sige depression lige rundt om hjørnet?). Så jeg bliver fandme så træt, ked og ikke mindst vred, når folk skal gøre sig kloge på, hvor fedt livet er på overførselsindkomst.

Den brøkdel, der har det fedt, ja de snyder så vandet driver og det er selvfølgelig ikke fair. Men kan vi ikke starte med at få alle på dagpenge i job, før vi ser på KH, der består af en række syge mennesker, der højst sandsynligt trænger til hjælp andre steder end på pengepungen? Og når vi så har fået selvhjulpet de syge tilbage på arbejdsmarkedet, så ser vi, at der er så få nassere tilbage, at vi ikke engang gider besværet med dem – desuden tror jeg sgu heller ikke deres liv er synderlig fedt og misundelsesværdigt!

Jeg har stadig lyst til at skrige!!!

Endnu et afslag..!

Inden jeg søgte stillingen hos DTU, havde jeg skrevet til en anden derfra i forbindelse med, at de i den afdeling søgte en elev. Jeg fik aldrig søgt deres stilling, da de skrev noget med, at det krævede et kontorspecifikt kursus, og det gjorde den anden elev-stilling ikke. Men da jeg så blev vraget, kontaktede jeg hende igen for at høre, om de havde fået stillingen besat eller jeg stadig kunne nå at søge. De havde så endnu ikke fundet en elev, men havde samtaler igen i denne uge, hvor de SKULLE finde en. Jeg nævnte så, at jeg havde været til 2. samtale hos DTU, så hvis det nu lige var, så kunne hun jo høre internt, hvordan det var gået (i håbet om, at de jo så virkelig gerne ville se mig).

Hun skriver så i dag, at de er forpligtet til at finde en kandidat blandt de her, de har til samtale. “Men med din ihærdighed, skal det nok lykkes inden for kort tid (at få en elev-stilling, red.) :)”.

Kæft jeg er træt af at søge jobs! Selvfølgelig mener hun det kun godt, men hold nu kæft, hvor tror jeg bare slet, slet ikke på det selv længere……

Ring nuuuuuu!

Jeg var til 2. samtale i går til elev-stillingen hos DTU og de ville give svar senest i dag. Er jo ved at dø af spænding efterhånden :S

De skulle have én samtale mere efter mig, og valget står så iblandt os. Ud af 100 ansøgere er jeg nu oppe imod én!!! Kæft det er spændende altså…

Til samtalen i går deltog administrationschefen også og det var ham der førte samtalen. Jeg fik i døren, på vej ud, at vide af chefsekretæren, at jeg havde gjort et godt indtryk og sagt nogle gode ting. Og synes hun virkede lidt heppende på mig. Hun så i hvert fald glad og begejstret ud 🙂

Men ring nu bare!!! 🙁

Det sejeste menneske jeg kender!

Jeg er seriøst det sejeste menneske jeg kender! Det er måske ikke særlig flatterende at sige højt, men jeg kender altså ingen der er født under så heldig en stjerne, som jeg selv.

De ringede i dag fra DTU, at de gerne vil se mig til deres 2. samtale 😀 Det er i sig selv måske ikke specielt “heldigt”, men hvis man tager i betragtning, at jeg kun har været til 2 (TO) samtaler hele mit liv, så er det vel ret godt gået – altså såfremt jeg får aftalen i hus selvfølgelig, som det er sket de to foregående gange.

Men ja, jeg har kun været til jobsamtale 3 gange i hele mit liv; i 2004 hos Vilstrup, hvor jeg endte med at være i 10år, hos H&M engang i 2006 tror jeg, hvor jeg kun var en måneds tid (lønnen var simpelthen for lav i forhold til Vilstrup), og nu hos DTU (hvor jeg er 1 blandt 100 ansøgere).

Jeg krydser virkelig fingre – det ville sgu være så sejt – og ikke mindst fedt – at få elevplads hos dem.

PS: 7-9-13 don’t jinx it bitch :/

Optur på en ellers i forvejen flot mandag

Jeg havde ellers næsten opgivet nogensinde at få et job igen og planen så pt. ud til, at jeg bare skulle få det ene barn efter det andet – så er indtægten jo nogenlunde fast, ikk’ 😉 Ej, men nr. 2 ville det i hvert fald være smart at få.

MEN NU er der måske også håb for tykke her 😀

Jeg er her til aften blevet ringet op af DTU om, at de gerne vil se mig til en samtale på torsdag til deres elevstilling. Var virkelig begyndt at tvivle på det nogensinde ville ske, og tror selvfølgelig ikke, at jeg nailer den i første hug – eller håber selvfølgelig og ville da også være lidt blæret 😉

Syg baby og besøg af en journalist

Mit barn har været syg i weekenden med opkast lørdag og meget sløv og puttesyg søndag. En virkelig dårlig timing fra hendes side, da jeg får besøg af journalist og fotograf i dag, om et par timer faktisk. Og her ligner Jerusalems ødelæggelse!

Det er på baggrund af dette indlæg, at jeg blev kontaktet. Har det en anelse ambivalent med det, for på den ene side kan jeg godt se, det måske ikke er et emne, der berøres helt vildt i mediebilledet, på den anden side er jeg af den klare overbevisning, at intet i mit liv er særlig specielt – da ikke ud over min fødselsdato, og så måske at jeg var det første eksempel på Riget tilbage i ’88 med en japansk virussygdom kaldet Kawasaki, og måske at jeg skulle udvikle det relativt sjældne HELLP syndrom. Men ellers, så er mit liv altså ret leverpostejsfarvet.

Men jeg er gået med til interviewet, for hvis hun, journalisten, mener emnet er interessant og værd at skrive om, så skal hun være så hjertens velkommen. Jeg går jo alligevel bare herhjemme…

Er spændt på, hvor meget jeg når at rydde op. Hmm. Nå! Verdens sødeste moster har sagt, at vi bor i “et rigtigt hjem”, du ved, dem der man IKKE ser i Bo Bedre, så det tror jeg bare, jeg siger, når de træder ind ad døren 😉

So long lovers.. KYS!

Baaah :(

Som jeg skrev i et af mine første indlæg, så har jeg lidt valgt at søge andre veje og blive kontorelev. I dag har jeg så modtaget svar om, at de har valgt at ansætte en anden – de har ikke engang ville se mig til samtale 🙁 baaah, så kan man godt blive lidt sådan her

IMAG0385 (2)

Så nu er der ikke andet for end at sende nogle flere ansøgninger og se om heldet er med mig.. men jeg må indrømme, at jeg kommer tættere og tættere på min idé om bare at få et barn mere i stedet. Synes ærlig talt, det vil være lidt spild af tid at gå ledig endnu et år, især min alder taget i betragtning!

So long lovers.. KYS!

Nye spor, nye veje, nye muligheder – giv mig nu for helvede bare snart noget at lave!

Jeg er uddannet PBA Ernæring&Sundhed i 2013, og endte faktisk med at holde helt af mit studie (jeg er ikke rigtig studie-typen, men mere en der bare vil have hænderne i bolledejen). Men da jeg sad og skulle søge jobs, føltes det bare slet ikke rigtigt. Jeg har ingen erhvervserfaring inden for mit felt, overhovedet, så jeg havde virkelig svært ved at sælge mig selv. Derimod følte jeg rigtig meget for de kontorstillinger, jeg fandt – og som jeg har god erfaring med.

SÅ NU har jeg besluttet at skifte spor – eller forsøge på det! Jeg søger derfor en kontorelevstilling med speciale i administration, som er det jeg aller helst vil arbejde med. Håber virkelig de vælger mig, selvom det betyder to på elevløn i husstanden   – det må vi jo tage som det kommer..

Jeg mener i hvert fald selv, at jeg var ret så god i mit job som ufaglært Team Assistant, hvor jeg, blandt virkelig meget andet, stod for at lave lønnen til alle de ansatte (og nej, så svært var det jo egentlig heller ikke, men det kræver da alligevel lidt tillid fra “bossen”) 😉

So long lovers.. KYS!