Mor i 14 måneder uden “mor”-følelsen!

Jeg har snart været mor i 14 måneder og jeg har stadig ikke vænnet mig til titlen. Jeg kan huske helt i begyndelsen, at når jeg så mit spejlbillede med barnet på armen, så lignede jeg, i mit hoved, en der havde lånt et barn – det så slet ikke naturligt ud, syntes jeg, og hun kunne ligesåvel have været min niece eller en helt fremmed baby!

Sådan har jeg det til dels stadig. Jeg føler det så underligt fremmed at aflevere og hente hende i vuggestuen. Det er kun fordi personalet siger “Nikolines mor”, at jeg tænker, de (og jeg) ved, hvem jeg er. I min verden kunne det være et hvilket som helst barn, jeg skulle hente.

Forstå mig ret, det er ikke fordi, jeg ikke elsker den lille, tykke pige, og det er heller ikke fordi, jeg ikke føler omsorg for hende eller kender hendes behov – lige præcis de ting er kommet som noget af det mest naturlige for mig. Jeg kender hende i den grad og forstår ganske fint at læse hendes signaler. Det er noget andet, jeg ikke føler endnu. Bundærligt, så er der følelsesmæssigt ikke den store forskel, fra dengang jeg fik min første kat eller anden kat. De er alle en del af mig og jeg kan ikke skille mig af med dem. Nu er de der, indtil de eller jeg dør!

Jeg er sikker på, det er en ganske normal følelse/reaktion, for som jeg har skrevet før, så er jeg ikke noget særtilfælde på nogle punkter. Så hvorfor skulle andre ikke have det på samme måde? Men det er ikke rigtig noget, man støder på, synes jeg. Ingen i min mødregruppe har givet udtryk for det, de blogs jeg læser, er alle über lykkelige mor-agtige (lovpriser den titel konstant og “hvor er jeg lykkelig for at være blevet MOR”), så jeg får selvfølgelig mine tvivl.

Jeg ved heller ikke, hvad jeg præcist forestillede mig, dengang jeg blev gravid. Jeg forestillede mig mange ting, der har vist sig helt anderledes – dog primært til det bedre. Jeg troede fx, det ville være langt hårdere fysisk som psykisk, at jeg skulle lide langt mere af søvnunderskud (det er IKKE barnets skyld, at jeg er konstant træt!), at det hele ville blive mere presset og knap så sjovt – i forbindelse med at barslen er slut og man skal “tilbage” på arbejdsmarkedet. Men sådan er det ikke. Vi kan stadig tage det ret stille og roligt, nyde hinanden, tage ud (med barnet), være os selv – ret meget gøre, som inden hun kom til verden (7-9-13 jeg jinxer IKKE og beder ikke om det liv, de fleste andre lever!).

Pointen?

Jeg ved det ikke! Måske bare at nogen melder sig på banen og siger “den følelse har/havde jeg også” 🙂

So long lovers.. KYS!

En begivenhedsrig weekend og nu, endnu et brøl!

Barnet fyldte 1 år i går og hold op, hvor har jeg spammet min instagram-profil haha 😀 Med kager mest, tror jeg, måske kun kager faktisk 😛 Men nu kommer den nok også til at være stille igen et stykke tid..

Nå, men så har jeg lige læst endnu en smædekampagne mod mennesker, der har det sølle. HOLD NU KÆFT! hvor er jeg træt af det. Ej, men det er jo SINDSYGT! Hvad f… for folk til at have så ondt i røven over mennesker, der ikke har en skid?!?!?! Om jeg forstår det altså.

Det er en tekst, der fortæller, hvad der sker men illegale invaderere i forskellige lande. Fx at det ene sted får man 12års fængsel, et andet sted forsvinder man fra overfladen. Og så en meeega lang smøre om alle de goder, man modtager i DK.

OKAY! Hvis du er IL-LE-GAL, så er du her forbudt, ja. Og er du her forbudt, så leder politiet efter dig. Godt så! Tror I så selv, at man kan gå på socialkontoret og score en masse af vores latterligt (ironi kan her forekomme) høje socialydelser? Nej, det kan man altså ikke. Korrekt, at de kan få arbejde – ulovligt – men det kan du satme også i alle andre lande. Ulovligt. Med risiko for at blive snuppet af ordensmagten!

Jeg er næsten overbevist om, at opdages illegale indvandrere i DK, så smides de ud per omgående. At de så måske ikke altid “forsvinder”, det er en anden sag. Eller også så smides de i fængsel (men det er jo også luksus i DK, right?).

Nå, bedøm selv teksten, der er set på Facebook:

facebook

Salt-forskrækket!

Vi kender de sukker-forskrækkede forældre, ja mennesker generelt. Jeg er gået hen og er blevet salt-forskrækket – mest på min datters vegne, men også lidt min egen.

Et barn må få 1 gram salt om dagen, en voksen 3 gram.

Det lyder jo ikke af meget, og så alligevel, for salt vejer vel ingenting?

3 gram salt er, hvad et voksent menneske må få dagligt. Jeg ved ikke, hvor let det er at se, hvor meget/lidt det egentlig er.

100gram ostehaps indeholder 3,5 gram salt, dvs. for meget for et barn. Men hvor meget svarer 100gram ostehaps til? Til 5 styks. 1 ostehaps indeholder 0,7 gram salt, dvs. næsten alt det et barn må få om dagen.

:O

Jeg gik lidt i chok, da jeg fandt ud af det, og nu må barnet max få 1 OM UGEN, har jeg bestemt (i øvrigt spiste jeg selv fire (4!) i løbet af mit regnestykke, dvs. alt det salt jeg selv måtte få den dag :/ )

Til sammenligning er der 0,1 gram salt i 1 ‘Leende Ko’, det samme i 1 Mælkesnitte!

Jeg er med på, at sukker ikke er godt for små børn/nogen, da det ikke er lødigt og optager plads for den “rigtige” mad. Men er sukker skadeligt, som salt kan være? Ikke så vidt jeg lige ved, så derfor er jeg pt.  mere opmærksom på vores salt-indtag end sukker.

dette afsnit af DRs Madmagasinet taler de bl.a. om de store mængder af salt, der er i præfabrikerede fødevarer.

So long lovers.. KYS!

Kys det nu, det satans liv!

IMAG1380

Niko og fasters hund, fra påskeferien på Bornholm

..Er det ikke sådan TV2-sangen lyder? Ikke at mit liv er satans pt., næh det er bare utrolig kedeligt – på papir – for tiden.

Med en påske lige efter, at vuggestuestart var kommet godt op at køre, så skal vi lige finde hverdagen igen herhjemme. Men nu er den der vist, hverdagen. I går var barnet i hvert fald glad hele dagen dernede, og da jeg kom for at hente hende, lå hun helt fredfyldt i en barnevogn og var lige faldet i søvn. Så jeg smuttede igen og fik handlet inden de ringede og sagde, at nu kunne jeg godt komme retur.

Sammenlagt havde jeg nok været hjemme en time inden jeg gik til vuggestuen. Efter aflevering stod den nemlig først på “besøg” hos cykelmanden for at hente min cykel, som han havde haft til service siden før påske. I løbet af natten var den så punkteret og dækket sprang, da han pumpede den :O Så den skulle lige fixes igen! Jeg havde haft det ene barnevognshjul med, der også skulle have ny slange, hvor jeg, imens han skiftede, smuttede i bageren – det var først da jeg kom tilbage derfra, at han fortalte det med cyklen. Kunne ellers lige ha’ sparet 10 min på den konto. Skulle jo ikke bruge barnevognshjulet igen før om eftermiddagen.

Nå, så måtte jeg jo gå tilbage. Jeg skulle gøre rent i 2,5 time for “en nabo”, og da jeg var færdig der, passede det med, at jeg kunne hente cyklen (endelig) og komme hjem til en bid brød, inden den stod på hentning. Synes godt nok ikke jeg nåede meget derhjemme i går..

..Så i dag står den på husmoder, med tøjvask, oprydning, støvsugning og GULVVASK! Har endelig fået en ny gulvskrubbe, eller det vil sige en moppe, så skulle også ud og have ny spand. Det fandt jeg så hos Fakta i går, som forhåbentlig passer. Gulvet trænger virkelig!!! Så må hellere komme i gang…..

Hvidovres sødeste baby aka photocare konkurrence

Vi var jo til fotografering til en konkurrence tilbage i starten af marts, som jeg skrev her og nu er den så skudt i gang 😀

Gå ind på PhotoCare Hvidovres facebookside og stem – gerne på hende her, blink blink 😉

Hun er da sød og fortjener at vinde, ikk’? 😉

10408149_944764022214401_5017427409486679386_n

So long lovers.. KYS!

Første rigtige dag i vuggestuen og en tudende mor!

IMAG1337[1]Vel mødt i vuggestuen i går, kvart i ni som i tirsdags. Da jeg tog vores overtøj af havde jeg faktisk følelsen af at være startet i en ny skole eller på en ny arbejdsplads, det føltes totalt uvant og ladt-alene. Vi blev kun mødt af medhjælper Natashia, der var i gang med at putte-klargøre lille Benjamin, hun hilste pænt godmorgen, men gik jo så ud med lille manden. Så var der ellers tomt og stille på gangen!

Vi hører til på kyllinge-stuen, den anden hedder ællingerne, så vi startede selvfølgelig med at kigge ind på vores egen stue. Helt tomt. Hmm. Nå men så måtte de jo være hos ællingerne (hvilken en af de mange døre var det nu det var?). Åbner stille og jo der sad to voksne og en 8-9-10 børn. Langt mere stille end i går!

Jeg siger, at jeg slet ikke troede der var nogen, så stille som her var. Betina fortæller “at de altid starter hos ællingerne indtil endnu en voksen er mødt” – ja det gjorde de så ikke dagen før, der var alle da ude på gangen.

Vi gik ind og jeg satte Niko på gulvet, mig selv på en stol. Altså jeg ved ikke, hvordan sådan noget vuggestue-halløj fungerer, så forventer jo lidt, at de voksne siger et eller andet (især når ugen ikke er planlagt på forhånd, men bliver taget som det kommer). Medhjælper Glen sidder med en lille gut, der trængte til lidt tryghed inden det hele går løs. Fair nok – mit indtryk er generelt, at han er god til at sidde og putte med børnene, så forventer ikke, at han bare tager Niko, når han er optaget. Glen spurgte så lidt ind til os, da vi er alene på stuen og fortæller, at der er mere roligt, da to store (larmende) drenge har fri.

Kl. 9 mødte Dorthe ind, som er hende der har taget sig mest af Niko (selvom det egentlig er Mette, der kører hende ind). Endelig en voksen vi begge kender! Betina kommer ind til ællingerne og siger, at nu går de ind på hver deres stuer for, at Nikoline føler sig hjemmevant “og så går mor hjem”

:O

“..Hvis altså hun har lyst?” Hold nu op det kom pludseligt, men hvad siger man? Jeg ved jo godt, det er den vej det går, så måske er det bedste bare at rive plasteret af i et træk? Men hold nu op! Dorthe tog Niko og vi gik ud på gangen og sagde farvel. Farvel farvel.

Troede jeg var så sej omkring det, men da jeg havde lukket døren og trykket på elevatoren, så pressede tårene godt nok på :'( Måtte sætte mig på en bænk i nærheden og lige sunde mig – “nu har jeg forladt mit barn og ved ikke om hun bliver ulykkelig, piv piv”, var mine tanker. Men Dorthe forsikrede mig jo, at de ville ringe, hvis den var helt gal. Og jeg måtte gerne ringe og høre, hvordan det gik, hvis maven gjorde vrøvl.

Så en times tid efter ringede jeg for at høre, hvordan det gik. Der var jeg selv kommet ovenpå igen, men tænkte, at jeg ikke vil fremstå som en kold, ravnemor, så hellere ringe en gang for meget end for lidt 😉 Det var Betina, der tog telefonen, og jeg ved ærlig talt ikke helt, hvordan jeg har det med hende! Jeg fik at vide, at barnet havde det rigtig godt og hun sov. Jeg spørger så om jeg kan hente hende efter frokost-agtig, da jeg har lavet andre planer. “Hun vidste ikke, hvad jeg havde aftalt af tid med Dorthe”, hvortil jeg svarer, at vi havde aftalt hun bare ringede. “Ja, men så ringer vi bare”, svarede hun. Jeg havde lavet en aftale med en fra min mødregruppe kl 13.30, hvor det jo vil være fedest, at Nikoline er med, så det siger jeg for at tydeliggøre, at jeg gerne vil hente halv et-et senest. Det ville hun sige videre til Dorthe, “men hun ringer bare”.

Åhh irriterende!

Heldigvis ringede Dorthe lidt over 12, for at sige at Niko havde det fint, men om jeg ville hente hende halv et-et. Helt perfekt jo (selvom det vist var HELT tilfældigt og ikke fordi NOGEN har givet besked videre!).

Første dag gik virkelig godt, og i dag har jeg igen overladt barnet i Dorthes varetægt, med god mavefornemmelse og med aftale om at hente hende 12.30 🙂

So long lovers.. KYS!

Vuggestuestart og den heldige vinder af en konkurrence, jah :D

IMAG1336

Vi havde første dag i vuggeren i går og fik ikke andet en ros 😀 Pigebarnet tog det hele SÅ fint og roligt – skulle selvfølgelig lige se det hele an til at starte med, men kunne efter lidt tid både sidde hos pædagogerne, endda gå ud på gangen og lege, uden mor var lige i hælene 😀 Vi spiste også med til frokost både i går og i dag, da hun ikke gav tegn til at have fået for meget.

I dag var vi der fra ca. 8.45-12, og hun sprang sin formiddagslur over. Men efter frokost gik den så heller ikke længere og hun faldt i søvn på mig (og sover pt. stadig (kl. 13.20)).

Og så kom jeg hjem til besked om, at jeg har vundet en konkurrence, der løb på både Facebook og Instagram. De fineste milestenskort designet af Prik&Streg – dem glæder jeg mig helt vildt til at se. Er jo dem, der også har designet Nikolines navnetavler 🙂

Skide god start på ugen!

I morgen går det løs!

IMAG1327I morgen starter min lille trold i vuggestue, og jeg tror ærlig talt ikke det er gået op for mig, hvad det betyder. I mit hoved skal vi bare ud og gå, se nogle andre børn og så hjem igen –  de første par dage. Og derefter er det vel bare som når andre har skulle passe hende – bortset fra, at vi ikke kender dem?

Det bliver mindst lige så spændende, hvordan jeg selv reagerer på det hele, som hvordan hun gør…

Cirkus for første gang :D

Man overlader barnet til far og onkel for et øjeblik ;)

Man overlader barnet til far og onkel for et øjeblik 😉

Vi var i Cirkus Arena i dag, ved Bellahøj – mit første cirkusbesøg nogensinde, og så med hende den lille, på præcis 9 mdr. i dag – yay tillykke til hende :*

Hun tog det virkelig flot, det var kun meget få gange hun blev lidt utryg og småpev. I pausen faldt hun i søvn og sov VIRKELIG tungt. Det var kun fordi jeg rykkede på hende (hun lå på mig), så jeg bedre kunne se, at hun vågnede. Men det blev da til en lille halv time med en sovende abeunge, og det til trods fra klap og hujen fra publikum!

Vi var udover os og faren, onkel Adam, kusine Cecilie, onkel Simon og moster Mariah afsted. Det var nogle billetter vi fik via min mors arbejde, eller faktisk via hendes køkkendames datter, da det vist var 2 special-forestillinger i dag. Jeg tror da også, at min cirkus-mø fortsat havde været indtakt, hvis det ikke havde været muligt, for 300 kroner billetten :O plus popcorn og sodavand, som var inkluderet i vores billet, så bliver det jo hurtigt smådyrt.

Jeg fik ikke taget nogle billeder, da jeg sad med barnet under showet, så jeg har lånt de andres 🙂

10440685_10152648202270689_4907518785870043568_n 10430448_10152648202375689_1079491506872537723_n

10421492_10152648202615689_7754729774653165643_n 15807_10152648202740689_500792510458702003_n 10629834_10152648202470689_6386146049176453588_n

10659427_10152648202930689_6516213692789129878_n 10374982_10152648202840689_3542245601933972918_nDet var en rigtig hyggelig tur, og jeg synes Uffe Holm og Signe Lindkvist var super gode som konferenciers.

So long lovers.. KYS!

Let graviditet + Nemt barn = Allerede skruk

Min graviditet var relativ let – relativ fordi der selvfølgelig var småkvaler, såsom hovedpineanfald så voldsomme, at jeg ikke kunne lægge hovedet på puden for bar smerte :/ eller så meget vand i kroppen, at folk blev helt paf – eller det gjorde de så ikke, nej de kommenterede det, så jeg ikke selv var i tvivl om, at jeg så GIGANTISK ud! Ja, og så det faktum, at jeg udviklede HELLP syndrom og jo nær var kradset af :O

Men ellers, relativ let 😉

Mit barn er også relativ nemt, især sammenlignet med så mange andre. Vi døjede med ondt i maven den første måned, der gjorde nætterne lidt hårde og urolige, men det fiksede vi med Lactulose. Barnet har derefter sovet igennem fra hun var ca. 4 måneder (i skrivende stund vågner hun dog flere gange om natten og har gjort det et stykke tid nu – til stor frustration for moren – karma?).

Jeg er derfor allerede skruk igen. Faktisk har jeg været det fra hun var 3 måneder (måske lidt on and off, men stadig), hvor det hele vendte og jeg begyndte at få mere end 1,5 times søvn ad gangen. Men som jeg skrev i dette indlæg, så er det her i huset, bare ret let at være mor – og endnu lettere at være far!(!)! Så derfor skræmmer det mig ikke at få en til. Jeg synes så måske, det er lidt synd for Niko, hvis hun allerede nu skulle være storesøster. Eller jeg ved det ikke, for jeg kan også godt se fordelen i at være pseudo-tvillinger. Alle jeg kender, der er det, virker til at have et helt ekstremt tæt forhold til hinanden – enten som børn eller voksne. Men vil hun ikke blive en smule tilsidesat, imens den ny er lille? En smule overset? Overladt til sig selv?

Pt. er planerne på standby indtil jeg kender min “skæbne”. Får jeg ikke en elev-stilling eller et andet job i løbet af 2015, så får vi endnu en unge. Alt andet er spild af tid i min verden, for skal jeg alligevel gå hjemme, så kan jeg lige så godt gøre det med mave på.

Jeg håber så bare på, at både graviditet og barn bliver af samme støbning som sidst 😉

PS: Er det dumt at satse på at ramme sin egen b-day aka 29. februar?