Der er intet i vejen med at give flaske! Nå!

En anti-speltmors berettelser aka at hvile i sig selv <3

Man får jo inspiration til indlæg af at se med hos andre. Om det så er blogs, artikler, tv, radio – you name it. Min far har også altid lært mig, at man bliver en bedre skribent af at læse meget af andre. Det gør ens ordforråd og referenceramme meget større.

Så efter at have læst endnu et af mortiltos indlæg her til formiddag, slår det mig, at jeg må hvile helt ekstremt meget i mig selv. Sundhedsplejersken har godt nok fra første besøg sagt, at grunden til vores stille og rolige barn, nok skyldtes hendes rolige forældre. Man kan så diskutere, hvor rolig ham faren egentlig er, men på den anden side kan det også diskuteres, hvor meget han egentlig er ind over barnet – så ergo, det må skyldes mig og mit rolige sind 😉

Jeg er førstegangsmor og med det skulle jo følge en masse ambitioner, bekymringer, ideologier – og jeg skal komme efter dig. Her? Der tager vi det som det kommer, dag for dag. Hvad virker for barnet, virker for moren, basically.

Her? Der er vi ret sjuskede, for at sige det rent ud! Der gik for eksempel VIRKELIG lang tid før barnet fik sit første bad. Jeg kunne simpelthen ikke overskue at gøre det alene og faren var pænt ligeglad! Så ja, der gik vist et par måneder før vi gav os i kast med det (for så igen at lade der gå laaang tid til næste forsøg).

Nå men så er der slik! Det må de jo ikke få, kan jeg forstå! Jeg er jo godt klar over qua min uddannelse, at børn ikke har brug for slik (ligesom vi voksne ikke har), men at tro vi kan afholde dem fra det, mener jeg, er utopisk. Så her har pigebarnet, på 8mdr, smagt både det ene og andet – også for at se hendes reaktion 😉 Hun får også stadig færdigproduceret mad fra glas, og grød fra pose, og modermælkserstatning! Og jeg går ellers op i økologi og naturlige råvarer!

Men altså, det er jo SÅ meget lettere end at stå og kokkerere selv. Så der springer jeg altså let og elefant over, hvor gærdet er lavest. Desuden er det meste babymad øko og desuden testet i hoved og røv – der er jo de mest strenge krav, når det kommer til babyer – så der pudser jeg min glorie.

Jeg har en glad baby, der trives stort, og som sover natten igennem (og har gjort det længe btw), så jeg tror bare jeg fortsætter min afslappede stil. Man skal ikke græde over spildt mælk, så det vil jeg lade være med 🙂

Namaste <3

2

  • Det lyder som om du er en virkelig dejlig mor! Godt at læse, det kan lade sig gøre allerede i første hug. Godt klaret 🙂
    KH Cana

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Der er intet i vejen med at give flaske! Nå!