Om det perfekte liv <3

Når man ikke betaler for sin blog, har man ikke ligeså meget dårlig samvittighed over ikke at få skrevet noget. Det er måske en af grundene til, at jeg gik i stå. En anden grund er, at mit liv er forfærdelig “perfekt”.

Jeg har faktisk tid nok til at blogge, da mit fuldtidsarbejde er super fleksibelt og frigiver masser af fritid til at ordne vasketøj, køkken, barn og hvad der ellers kunne være af hyggelige ting. Jeg får også rigeligt med søvn, da vores datter fortsat er B-menneske, som sine forældre. Lige nu render hun også bare rundt og underholder sig selv. Så kommer hun forbi engang imellem for lige at vise mig et eller andet eller sige hun er sulten/tørstig. Jeg priser mig virkelig lykkelig for den rolige, lille trold <3

Men måske skal jeg også bare få taget mig sammen og begynde at skrible igen. Få læst noget mere igen, der sætter mit pis i kog (det er trods alt det, jeg helst vil berette om og give mit besyv med) og afsætte tiden. Det behøver jo ikke engang tage en time dagligt, og tror det er sundt for mig at holde mit “sprog” ved lige.

Der er faktisk et emne, der provokerer mig for tiden; VOLDTÆGT.

Jeg har ikke læst om, hvad der skete i Køln, udover at en skrækkelig masse kvinder blev voldtaget. Det i sig selv er forfærdeligt. Men hvad værre er alle de mennesker, der prædiker forholdsregler! Alle de mennesker der siger “men”. Alle de mennesker der helt alvorligt mener, at kvinderne bærer en del af skylden.

Lad mig skitsere:

Jeg faldt over en tråd på Facebook, og som uddannet fra en semi-akademisk uddannelse ved jeg selvfølgelig godt, at Facebook ikke er garant for noget validt. MEN det er om noget et udtryk for, hvad menig mand mener og tænker! Her så jeg flere kvinder skrive “det er aldrig kvindens skyld, men hun skulle nok ikke have gjort xx”. En masse har efterfølgende kommenteret, at man ikke skal blame kvinden, hvortil bemærkningen forsvares med ting som “jeg skrev jo også, at man aldrig kan give kvinden skylden, men hun skulle nok have tænkt sig om”.

Undskyld mig!

Hvis jeg siger “det er ikke din skyld, at du fryser om ørerne, men du skulle nok have taget en hue på”, så siger jeg da, at du selv er ude om at fryse om ørerne for du kunne jo bare have taget en hue på og undgået det. Det er præcis, hvad de voldtagne kvinder får smidt i hovedet: Selvfølgelig er det ikke din skyld, MEN du skulle nok ikke være gået alene hjem; have haft det tøj på; været så fuld. En del af skylden pålægges altså denne kvinde på den måde. Der ligger i men’et, at havde hun handlet anderledes, var det ikke sket (en ting ingen af os overhovedet ved om er sandt, og som sandsynligvis slet ikke passer – intet tyder fx på, at det skyldes din påklædning, at en mand ender med at forgribe sig på dig).

Sætningerne er en kontradiktion – det er en modsigelse uden lige. Det, der får mit pis i kog, er, at disse m/k’ere ikke selv kan se det. De mener helt oprigtigt, at ved at sige det første, så har de deres ryg fri, selvom de i deres anden sætning i den grad får kvinden til at tvivle på, om hun handlede forkert. Det skal simpelthen stoppe! Som om de kvinder ikke har det hårdt nok, så skal de ikke også til at tænke på, om de tog deres “forbehold”. Uanset hvor æggende en kvinde har været overfor en mand, så giver det ham ikke ret til at forgribe sig på hende! Om hun render halvnøgen rundt på stranden/i byen/derhjemme, så er det da ikke en invitation til sex?

Jeg kunne virkelig godt tænke mig at høre fra jer, der mener anderledes. Der dels ikke mener, at der er en skyld i dette “men”, dels jer, der mener, at tøj/opførsel kan have en del af skylden for, at man er blevet voldtaget.

Guderne skal vide, at jeg i visse øjne har været heldig ikke at blive voldtaget/mishandlet, for jeg har godt nok ægget en mand eller to gennem tiden og har måtte stoppe påbegyndt sex mere end én gang! Men i min verden har jeg ikke været heldig, men blot været sammen  med en normal mand, der godt har vidst, hvad et nej betyder..

Snuppet fra Facebook

Snuppet fra Facebook

Jeg savner nogle ærlige personer..

Efter at have læst og hørt og set, og læst lidt mere, er det blevet mit indtryk, at verden sgu er af lave! Ej men hold nu op, hvor ligger folks selvtillid på et lille sted. Alle taler om at få lavet noget om ved deres krop, som de er utilfredse med – hvorfor? Hvorfor er vi blevet SÅ kritiske om os selv (når vi er SÅ ukritiske når det kommer til alt andet)?

Kropsbehåring! Det er mit klare indtryk, at det er noget vi “skal” synes er ulækkert og fjerne i et væk. Hvor er alle dem, der ikke orker denne kamp (jeg ved I er derude)? Det synes at være sådan, at siger man højt, at man ikke fjerner al sin kropbehåring, så sættes man i en bås, som man bestemt ikke vil i. Den hvor betonlebberne og 70’er kvinderne sidder samlet. Og jeg nægter pure at tro på, de er de eneste, der lader hår være hår!

Siger man derimod, at man (selvfølgelig) fjerner al hår, så kommer man i båsen med pornomodellerne, de unge og smukke, – båsen man gerne vil være i, sammen med “alle de andre”.

Og jeg taler ikke kun om kvinder. Nej, det er også mit indtryk, at ingen mænd i dag tør sige, at de ikke har noget imod kropsbehåring (på kvinder underforstået), næh for så kommer de i båsen med tosserne og 70’er mændende. Så er det lettere for dem at melde ud, at man klart er til den glatte mis og de hårløse ben. For så ryger de i samme kategori som de seje og lækre mænd, de unge og “alle de andre”.

Jeg ved ikke om det er min alder, mit fødselsårti, min mor eller hvem, men her i huset, der lader jeg (vi) sgu gro, hvad gror, når jeg (vi) ikke gider trimme det! Ingen anden skal diktere, hvad jeg skal fjerne hvor eller hvornår, det kommer helt an på, hvad jeg orker! Og jeg er godt klar over, der sidder nogle og tænker “jeg gør det altså heller ikke for en andens skyld, men min egen”, men faktum er bare, at rigtig mange (både mænd og kvinder) gør, hvad de tror det modsatte køn ønsker – uden overhovedet at vide, om det er et reelt ønske eller medieskabt.

Jeg siger ikke, der er noget galt i at gøre noget for andre, som de godt kan lide, men nogle gange må man også bare gerne stå ved sig selv og ikke konstant ønske noget andet. Det er blevet så let i dag at ændre på alt muligt, at ønsket om det “ideelle” er blevet langt større. Med den konsekvens, at der er et hav af unge med selvtilliden liggende på en gammel 25øre – vi kan jo bare tjekke diverse realityprogrammer eller blogs ud. Det meste lugter af sukkermadder med ekstra sukker på, for at tage smagen af smør! Sig nu bare for helvede, at du ikke bryder dig om sukkermadder!

Hvad er min pointe så overhovedet? Den er, at jeg er 100 procent sikker på, at der findes lige så mange, der er ligeglad med om du har hår på kroppen, om dine bryster er store, dine numse petit og din mave flad, som der er folk der går op i det. Så jeg synes bare det er rigtig ærgerligt, at der går så mange unge rundt og tror de kun kan blive elsket, hvis de lever op til alle disse hårde (og falske) krav, at de føler, de skal ændre på deres udseende for at andre vil have noget med dem at gøre. For sådan er sandheden heldigvis ikke! Sandheden er heldigvis, at der er mange der vil elske dig præcis, som du er nu, så elsk nu for satan også dig selv, som du er nu!

Read and weep!

Henrik Nordbrandt

 

Synes egentlig bare Henrik Nordbrandts digt skal have lov at stå for sig selv…

Ligestilling

Så nu er ligestilling pludselig en dårlig ting? I hvert fald, hvis jeg skal tro Charlotte Kure og dette blog-indlæg. Dette latterlige blog-indlæg, om jeg må være så fri!

Det er helt fint, hvis du, Charlotte, elsker maskuline mænd og feminine kvinder – det må du virkelig helt selv om. Men kan vi ikke lege den leg, at det så også er helt fint, hvis andre har det på en anden måde?

“Når store og stærke kvinder, partout vil have ret til militæret, så står jeg altså af”

“For mig handler det slet ikke om at have RET, det handler om at have LYST”

Ja, lige præcis lyst – lyst til at gå i bukser, lyst til at være korthåret, lyst til at komme i militæret. Det hele er sgu da startet med en lyst til noget andet, end hvad vi altid har gjort og ikke noget vi, kvinder, bare vil have ret til for så ikke at gøre brug af retten. Ligesom mænd ikke bare vil have ret til at blive sygeplejerske, pædagog, syerske – og hvilke andre “feminine” brancher, vi kan komme på. Det er da fordi de har lysten.

Og er det ikke så ganske glimrende? Er det nu pludselig forfærdeligt, at vi kan vælge frit på alle hylder – at vi, ja, bliver mere ens og lige? Det er det virkelig ikke i min verden.

Hvis jeg gere vil have en stor, stærk og “typisk” mand, så kan jeg godt finde ham – der er masser af dem. Hvis jeg hellere vil have en lille, splejset og omsorgsfuld mand – ja, så kan jeg også sagtens finde en sådan. Jeg kan sågar finde en blanding af de to typer!

Det samme gør sig gældende for kvinder – vi kommer også i alle afskygninger og der er en for enhver smag. Det finder jeg yderst positivt. At man kan finde en, der faktisk passer på ens præferencer og ikke en, der bare ligner naboen.

“Lur mig, om ikke vi dybeste set, savner hinandens urinstinkter”

Nej, det tror jeg ikke “vi” gør. Du, Charlotte, gør muligvis, og fred være med det. Jeg gør ikke – og fred være med det!

“De maskuline roller er hverken bedre eller ringere end de feminine roller. De er begge nødvendige og af samme værdi”

Lige præcis. Og det er da lige præcis, hvad ligestilling handler om – at vi alle er lige. Og vi bliver da kun lige, hvis vi må det samme. Ingen siger vi skal, men vi ! Ingen siger, at manden skal tage sig lige så meget af barnet, som kvinden (argh, jo lidt gør nogen af os), ingen siger, at kvinden skal kunne slå et søm i væggen (argh, jo lidt gør nogen af os). Men en maskulin kvinde er vel lige så god, som en feminin mand?

Jeg synes, det er mega fedt at være selvstændig og uafhængig. Men bare fordi jeg har det sådan, så dikterer jeg (så vidt muligt of course) ikke, at andre skal have det ligedan (jeg forsøger at oplyse om andre muligheder, vil jeg sige 😉 ). At jeg ikke forstår, hvorfor man vil være afhængig af et andet menneske, det må være mit eget problem – generelt mener jeg ikke, vi skal blande os i hinandens levemåder.

“Med kærlighed, og bestemt stemme, vil jeg opfordre alle til at være nysgerrig på egne feminine, og maskuline energier. Er der balance?

Hvis ikke – godt, så skab det!”

Så det du siger, Charlotte, er at vi godt må have begge sider, men der skal være ligevægt? Og hvem bestemmer, hvornår der er balance – du alene? De gamle dyder? Jeg selv?

Christ!

Jeg ved ikke, om jeg egentlig burde anbefale, at man læser hendes indlæg. Men det kan selvfølgelig også være, det bare er mig og mine feministiske rødstrømpeholdninger, der spiller ind – og du i virkeligheden er mere enig med Charlotte Kure.

In that case, so be it 🙂

Kropsforskrækkelse

Jeg har, så længe jeg kan huske, haft issues med min krop. Jeg har alle dage ment, at min mave var for tyk – og mine bryster for små! For havde mine bryster bare været større, så havde jeg ikke kunne se min mave 😉

I dag, efter jeg har været gravid og født, er jeg mentalt helt afklaret med min krop. Den er blød über alles – mine bryster er slet ikke faste mere, min mave er helt blød, mine lår er slappe og klasker mod hinanden – ALT er bare “galt”.

Men jeg er SÅ ligeglad! Jeg gider seriøst intet gøre ved det endnu, selvom jeg også synes, at jeg var pænere før min mor-krop.

Jeg læste denne artikel i går og jeg er speciel enig i Sofie Hagens betragtning om, at mental sundhed ikke er på dagsordenen. Vi kigger udelukkende på det ydre (og med ‘vi’, mener jeg menig mand og medierne, for vi professionelle opdrages i den grad med, at det mentale skal være med, når vi taler sundhed). Ikke at jeg er et hak bedre selv, for jeg har før i tiden selv undret mig over, når “tykke” har proklameret at være tilfredse med deres krop; “hvordan kan de dog det, når de ser sådan ud. Det må da være en påtaget følelse”, var min umiddelbare tanke.

Men nej, for jeg er der jo selv i dag. Ganske fint tilfreds, og langt mere afslappet omkring min krop end nogensinde. En følelse jeg inderligt håber at kunne give videre til min datter, for den er langt federe (høhø) end da jeg som 15-årig, 47 kg og med et BMI under 20 følte mig forkert og uelsket. Men jeg ved desværre også godt, at man kan ikke videregive sådan en følelse – den skal komme indefra. For det er jo ikke sådan, at jeg aldrig fik at vide, at jeg var god nok, så flot ud, var FOR tynd! Tværtimod. Og lige lidt hjalp det!

Jeg så denne artikel blive delt på FB, hvor der straks blev kommenteret noget med “at det jo er usundt at være tyk og derfor skal vi ikke acceptere det”.

MEN!

Dels er der forskel på, hvornår det bliver usundt. Dels, så viser undersøgelser, at det er langt mere usundt at være undervægtig. Det er også langt mere usundt at have en yoyo-vægt. Det sundeste er ikke at være ultra tynd eller ultra fed (fed er faktisk en klinisk betegnelse indenfor fagområdet) samt at holde vægten – faktisk er det mest sundt bare at holde vægten, om det så er på den forkerte side af BMI eller ej.

Han, der kommenterede, mente, at vi stigmatiserer undervægtige langt mere end overvægtige, fx ved at hænge ultra tynde modeller ud, selv hvis de er sunde (?), og hylder “erotisk buttede” modeller, når sådanne står frem (?). Eller ved at tvangsindlægge piger med anoreksi, uden at der sker indgriben ved ekstremt overvægtige.

Det er da muligvis også en fejl, at vi ikke tvangsindlægger overspisere på samme måde som spiseforstyrrede med anoreksi eller bulimi. Men det er jo ikke det samme som at sige, at vi hellere skal pege fingre ad de tykke end de tynde. 1 så tror jeg generelt, at tykke bliver stigmatiseret langt oftere end tynde 2 så skal vi slet ikke pege fingre ad nogen!

Jeg tror faktisk lidt, jeg har glemt min pointe med hele denne smøre. Måske er den bare, at vi netop ikke skal gå så meget op i andre end os selv. Ikke blande os så meget i, hvordan folk skal føle eller være eller se ud. Overordnet set! For jeg ved jo godt, at vi som samfund skal passe på hinanden og skride ind – på den ene eller anden måde – når nogle er ude på et skråplan; stofmisbrugere, rygere, over- og undervægtige, voldelige, you name it. Men måske vil det bare være lidt lettere for alle at agere menneske, hvis man ikke konstant føler, at man skal leve op til et vis pres udefra. Og hvem ved, måske vil vi få langt flere mentalt sunde individer ud af det!?!

So long lovers.. KYS!

Så langt, så godt…

DR skriver, at blå blok vinder flertal – 89% af stemmerne er nu talt op og resultatet ændres nok ikke synderligt fra nu af.

Sørgeligt, det må jeg sige. At DF stormer frem på den måde, er mig både en gåde og skræmmer helt vildt. Jeg synes det er sørgeligt, hvis det er et udtryk for, at vores samfund igen er blevet ultra fremmefjendsk, som tilbage i 90’erne.

Når det så er sagt, så er jeg spændt på de næste par dage, hvor en ny regering skal dannes. En regering, som DF efter eget udsagn ikke vil være med i, men som de nok næppe kan komme udenom (desværre). Come on, de er blevet det næststørste (!) parti i DK og vil være det største parti i blå blok. Vil det ikke være underligt, at de ikke går i regering? Vil da også være “spændende” at se, i hvilken retning de trækker Danmark.

Hatten af for DF, de kan sgu deres kram. Thulesen Dahl er godt opdraget af Pia K, det ses tydeligt. De har da også gode områder, såsom ældre og svage i samfundet, dyr er de også glade for – så hvorfor den frygt for det fremmede? Hvorfor den manglende tro på, at DK kan bestå med indflydelse udefra? Hvorfor den store angst for islam især?

Jeg forstår det ikke, og jeg er bange for det DK, der står om 4 år.

Håb, må være kodeordet nu. Håb om, at de trods alt klarer at bære opgaven – omend jeg har mine tvivl…

En begivenhedsrig weekend og nu, endnu et brøl!

Barnet fyldte 1 år i går og hold op, hvor har jeg spammet min instagram-profil haha 😀 Med kager mest, tror jeg, måske kun kager faktisk 😛 Men nu kommer den nok også til at være stille igen et stykke tid..

Nå, men så har jeg lige læst endnu en smædekampagne mod mennesker, der har det sølle. HOLD NU KÆFT! hvor er jeg træt af det. Ej, men det er jo SINDSYGT! Hvad f… for folk til at have så ondt i røven over mennesker, der ikke har en skid?!?!?! Om jeg forstår det altså.

Det er en tekst, der fortæller, hvad der sker men illegale invaderere i forskellige lande. Fx at det ene sted får man 12års fængsel, et andet sted forsvinder man fra overfladen. Og så en meeega lang smøre om alle de goder, man modtager i DK.

OKAY! Hvis du er IL-LE-GAL, så er du her forbudt, ja. Og er du her forbudt, så leder politiet efter dig. Godt så! Tror I så selv, at man kan gå på socialkontoret og score en masse af vores latterligt (ironi kan her forekomme) høje socialydelser? Nej, det kan man altså ikke. Korrekt, at de kan få arbejde – ulovligt – men det kan du satme også i alle andre lande. Ulovligt. Med risiko for at blive snuppet af ordensmagten!

Jeg er næsten overbevist om, at opdages illegale indvandrere i DK, så smides de ud per omgående. At de så måske ikke altid “forsvinder”, det er en anden sag. Eller også så smides de i fængsel (men det er jo også luksus i DK, right?).

Nå, bedøm selv teksten, der er set på Facebook:

facebook

Jeg har lyst til at skrige!!!!

Det er jo valgkamp, så der køres den ene hetz efter den anden mod mennesker på offentlige ydelser; primært kontanthjælp, men dagpengemodtagere kan ikke helt se sig overset.

Jeg er selv ledig og har snart været det i 1,5 år. Det betyder, at jeg lige om snart ryger ud af systemet – og jubii – skal over på den lækkert, høje kontanthjælp. Ja, altså det går jeg da ud fra den er, for det bliver jeg konstant tudet ørerne fulde med.

Kæft hvor har jeg lyst til at skrige!

Tror de/I seriøst, at de mennesker lever det fede liv? På papiret ja, der kan LA, Venstre, Konservative – og hvilke andre blå partier vi har – da sagtens få det fremstillet som et liv i sus og dus! Jeg er på dagpenge og den sats er højere end KH. Jeg mangler ikke noget, vi får mad hver dag, mit barn har tøj på kroppen og rene bleer og vi har mange materielle goder (købt på afbetaling godt nok, men dog betalt til tiden). Men vi har ikke mulighed for at spare en skid op – ikke engang 50 kr kan jeg finde ekstra om måneden, og jeg er ved at DØ over det! Det betyder jo, at der intet er til uforudsete regninger (som der hele fu..ing tiden er), at vi ikke kan komme på ferie (for gud ved hvilket år i træk), og det betyder, at barnets fødselsdagsgave skal købe på afbetaling (hvis vi da overhovedet får købt en)!

Jeg fu..ing hader mit liv PT! Og mit liv er ikke engang det værste, for jeg lider i det mindste ikke af en psykisk lidelse – endnu (kan du sige depression lige rundt om hjørnet?). Så jeg bliver fandme så træt, ked og ikke mindst vred, når folk skal gøre sig kloge på, hvor fedt livet er på overførselsindkomst.

Den brøkdel, der har det fedt, ja de snyder så vandet driver og det er selvfølgelig ikke fair. Men kan vi ikke starte med at få alle på dagpenge i job, før vi ser på KH, der består af en række syge mennesker, der højst sandsynligt trænger til hjælp andre steder end på pengepungen? Og når vi så har fået selvhjulpet de syge tilbage på arbejdsmarkedet, så ser vi, at der er så få nassere tilbage, at vi ikke engang gider besværet med dem – desuden tror jeg sgu heller ikke deres liv er synderlig fedt og misundelsesværdigt!

Jeg har stadig lyst til at skrige!!!

Cocktail-kursus med gamle gimper!!!

I lørdags var jeg på cocktail-kursus, som jeg fortalte her, og det var smadder hyggeligt. Det gik ski*e hurtigt og var ikke samme “kvalitet”, som det vi var på sidste år. Men det var rigtig fint til trods for en dårlig fornemmelse af bartenderen/instruktøren, der til at starte med virkede sur. Det hjalp jo nok i takt med, at drinksene kom indenbors 😉

Vi stod ved siden af to 50+ kvinder, der helt sikkert selv mente, de var skarpe til det her – but not so much actually! Vi forsøgte flere gange at hjælpe dem med antal, ingredienser, at få tømt og skyllet deres shaker og andre ting. Uden mærkbar taknemmelighed, men pyt.

Vi pressede både citroner og lime, så ens hænder blev ret fedtede. Der var hverken vandhaner eller våde klude, så vi kom på en lidt alternativ måde at vaske hænder, ved at tage en lille smule af shaker-skyllevandet på hænderne og tørre dem i det viskestykke, vi havde snuppet.

Til slut står den ene af de “ældre” damer og hælder vand på hænderne og “vasker” dem – HEN OVER ISTERNINGERNE!!!! Jeg måtte lige se en ekstra gang og får sagt til Mariah, at det altså ikke er okay. Mariah kigger og der er damen i gang med at gøre det igen. “Man har jo fået ret fedtede fingre”, siger de så, hvortil jeg svarer “ja, men nu kommer det jo i din drink” og smiler, for ikke at virke FOR forarget. Damen siger så, at det er lige meget, for vi skal ikke lave flere. Så får den næste det i sin drink, siger jeg, hvortil gimpen (ja det synes jeg i den grad, hun var efterfølgende) svarer, at det var hun da ligeglad med :O

Jeg tror helt ærligt. at mine øjenbryn røg så langt op i panden, at de nær aldrig var kommet ned igen. Jeg gik et øjeblik i chok! Veninden sagde da også hurtigt, at der var ikke flere isterninger, og for ikke at skabe en scene og påstå, at de ikke var deres alder værdig, sagde jeg, at så var det nok okay.

MEN nej det er sgu da ikke. De kom jo bare og fyldte isterninger oveni uden at skylle stedet inde. Det er jo i princippet en tikkende bakteriebombe nu. Og det var hende damen bare ligeglad med. Føj. Virkelig dårlig stil. Det er jo præcis derfor, at folk bliver syge på restauranter, sygehuse, barer – whatever – fordi der findes typer som hende, der ikke gider skænke sine medmennesker en tanke.

Møder jeg en type som hende igen engang, så håber jeg sgu ikke jeg holder tand for tunge, men giver vedkommende tørt på. For det er virkelig ikke okay, hverken at gøre det eller bare være så ligeglad med om andre får roskildesyge!

Salt-forskrækket!

Vi kender de sukker-forskrækkede forældre, ja mennesker generelt. Jeg er gået hen og er blevet salt-forskrækket – mest på min datters vegne, men også lidt min egen.

Et barn må få 1 gram salt om dagen, en voksen 3 gram.

Det lyder jo ikke af meget, og så alligevel, for salt vejer vel ingenting?

3 gram salt er, hvad et voksent menneske må få dagligt. Jeg ved ikke, hvor let det er at se, hvor meget/lidt det egentlig er.

100gram ostehaps indeholder 3,5 gram salt, dvs. for meget for et barn. Men hvor meget svarer 100gram ostehaps til? Til 5 styks. 1 ostehaps indeholder 0,7 gram salt, dvs. næsten alt det et barn må få om dagen.

:O

Jeg gik lidt i chok, da jeg fandt ud af det, og nu må barnet max få 1 OM UGEN, har jeg bestemt (i øvrigt spiste jeg selv fire (4!) i løbet af mit regnestykke, dvs. alt det salt jeg selv måtte få den dag :/ )

Til sammenligning er der 0,1 gram salt i 1 ‘Leende Ko’, det samme i 1 Mælkesnitte!

Jeg er med på, at sukker ikke er godt for små børn/nogen, da det ikke er lødigt og optager plads for den “rigtige” mad. Men er sukker skadeligt, som salt kan være? Ikke så vidt jeg lige ved, så derfor er jeg pt.  mere opmærksom på vores salt-indtag end sukker.

dette afsnit af DRs Madmagasinet taler de bl.a. om de store mængder af salt, der er i præfabrikerede fødevarer.

So long lovers.. KYS!