Dyrt at få familie!

Jeg må nok indse, at det er en dyr fornøjelse at få mand og barn! Da jeg kun var mig selv og på SU, lagde jeg små 6000kr årligt hos H&M og knap det dobbelte til diverse velgørenhedsorganisationer – ja, min karmakonto var da også i langt mere plus end i dag.

Til dato har H&M ikke engang fået 1000kr (vi tæller fra april, hvor kontoen nulstilles) og jeg tør slet ikke tænke på, hvor lidt mine fattige børn i Afrika eller burhøns har fået det seneste år.

Jeg har ikke fået færre penge mellem hænderne, de bruges bare anderledes; I dag er det Meny og den kommunale vuggestuen, jeg “gladeligt” støtter.

Det er fair nok, at jeg ikke køber lige så meget tøj i dag – har sgu så rigeligt, bortset fra at jeg ikke kan passe noget af det efter min graviditet. Men i min verden er det ikke i orden, at jeg ikke længere har råd til at støtte alt muligt. Jeg er bare ikke længere kun mig selv og jeg kan derfor ikke alene bestemme, hvad vores penge bruges på, synes jeg. Og manden herhjemme synes ikke de fattige behøver noget 🙁

Jeg glæder mig til, at det hele vender (I wish!) og jeg igen har 500kr tilovers hver måned, som kan deles mellem Unicef, Dyrenes Venner, Hjerteforeningen og Amnesty International (plus det løse)…

So long lovers.. KYS!