Positiv VS. Negativ

Herhjemme er vi to forskellige typer;  jeg er typen der tænker positivt om det meste og ikke ser spøgelser ved højlys dag. Min kæreste er mere typen der ser sort og husker de dårlige ting.

Fx: hvis jeg skal fortælle, hvordan vores forhold er, så vil jeg sige det er godt og vi er glade. Ingen nævneværdige problemer, det kører sgu okay! Jeg skal bruge tid på at komme frem til den ægte konklusion; at vi skændes, går skævt af hinanden, at jeg laver ALT og tit bliver taget for givet. Men det er slet ikke det, der fylder i min hukommelse (jeg ville jo nok heller ikke sidde her endnu, hvis det var sådan, jeg så på os til hverdag).

Men manden derimod han husker først alle de negative ting;  at jeg er en sur kælling, at jeg er sur, at jeg er mobset, og at jeg er sur! Han skal bruge tid på at komme i tanke om, at jeg tager alle lortebleerne, fordi han DØR af lugten, at jeg ordner køkkenet hver dag, at jeg hver uge vasker hans tøj, lægger det sammen og på plads uden han OVERHOVEDET skal røre en finger, at jeg tager mig mest af barnet – og rydder op, gør rent, og garanteret sååå meget mere. Men altså ja, jeg bliver til tider også ret sur, når jeg fx bliver træt af at lave det hele – og det er så dét, han husker (han synes jo sikkert, at jeg dagligt bliver småsur, hvilket det ikke tilnærmelsesvis er, men nok max et par gange om måneden).

Når han så har påpeget, at jeg er en sur kælling, hvilket resulterer i, at jeg bliver bitter og indelukket, så er det, at det går op for ham, at han tog fejl. Og så kommer han og siger undskyld, at han godt ved jeg laver meget og han laver for lidt, at han er ked af det og nok skal ændre på det. Efter jeg har småtudet, vi har krammet, givet hinanden et kys, så går han ud og rydder køkkenet TOTALT op..

..Og så er alt godt igen, og jeg har glemt alt om alt.

Indtil næste gang, hvor vi starter forfra 😉