Endelig et par guldsko!

Jeg prøvede de her sko for nogle år tilbage, som jeg ikke købte, da hælen var for høj og prisen lige lidt over mit budget på daværende tidspunkt. Så jeg tog i stedet “lillesøsteren”, med en hæl, man ville kunne holde ud en hel aften og til et par hundrede kroner billigere. Desværre syntes jeg, første gang jeg ville have dem på, at de lignede et par sko til et afdansningsbal. Hmm ikke lige mig.
Jeg har fortrudt lige siden, at jeg ikke tog de andre, men det hjælper jo lissom heller ikke, at jeg fik taget et billede af dem på, som jeg har brugt mange timer med at stirre på!
MEN så her for et par uger siden var vi i Fields, hvor jeg fandt nogle guldsko 😀 De er ikke helt det samme, men jeg synes de er rigtig fine. Også nogle man ville kunne bruge på en lækker sommerdag. De passede nogenlunde, var lidt tight, men hvad – hvilke stilletter er ikke det? Vi besluttede, at det var min fødselsdagsgave og med hjem kom de!
I fredags skulle jeg ud og have cocktails med et par veninder, hvor jeg tænkte de skulle luftes første gang. De oser jo også lidt af drinks, ikk’?
Ak og ve, da jeg skulle prøve dem, så passer den højre ikke :'( Som i, jeg kan slet ikke få foden i uden at smadre min lilletå (og så meget ønsker jeg altså ikke at få et par sko på). Piv piv, så nu må vi se om de kan byttes, fik nemlig ingen kvittering, eller om de bare skal i skabet til at de andre “udstødte” par!
Ingen kommentarer endnu