At være mor? Piece of cake!

Det letteste i verden er at være mor; “Det første år er møg hårdt og uden søvn, men så vender det”. Næh ikke rigtig, og nu ved jeg godt at jeg bryder et tabu, men jeg læste HER, tilbage fra 9. november, at vi skal droppe skræmmehistorierne (ja, jeg tolker det som alle slags)! Og hvad man så vil høre, afhænger selvfølgelig helt af, hvor i processen man selv er; er du gravid, vil du nok gerne høre om alle de gode historier om børn, der sover igennem og aldrig græder, og om graviditeter, der er lettere end lette! Har du derimod fået et kolik-barn, så gider man jo bestemt ikke høre om det, og så kommer du nok til at hade mig nu – so sorry..

Bevares, efter de første 7-8 uger var jeg da ikke længere all happy, efter max 1,5 times søvn ad gangen, døgnet rundt. I mødregruppen fortalte de alle, hvordan faren tog baby 1-2 nætter om ugen, for at mor kunne sove igennem, “for ellers fungerer jeg ikke”, var argumenterne. Her i huset var det overhovedet ikke en mulighed – og det til trods for, at faren gik hjemme hos os PÅ BARSEL!

Men lige som jeg var allermest træt af det hele og var på nippet til at melde bål og brand, så vendte skuden, og barnet begyndte at have 3 timer imellem sine nat-måltider. Det var jo guld værd, og tog lynhurtigt til – hun sov igennem, da hun var 4 mdr. og startede på grød. Og sådan har det været siden <3 (stort set for vi havde da lige en nat i nat, hvor jeg var oppe og give sut 3-4 gange)..

Og så har hun alle dage været nem at have med rundt. Sover hun ikke fra det hele (som hun har gjort 9 ud af 10 gange), så hygger hun sig med noget legetøj, eller i dag, hvis hun kan få lov til at smage noget af det vi spiser. Så sent som for en uge siden var vi ude og få running sushi og der hyggede hun sig gevaldigt med et stykke banan i sin feeder og nogle stykker legetøj (i øvrigt første gang hun har været vågen dernede).

Okay, ret skal være ret og hun har selvfølgelig også sine trælse perioder – som for tiden, hvor hun ikke gider sove før sent, så ens aften for sig selv er doomed….. (sent er i øvrigt ved 22-23 tiden og hun vågner igen allerede 8.30 (ja det er både sent og tidligt, når man som jeg er udpræget D-menneske – I ved dem der går tidligt i seng og står sent op))

Jeg priser mig i øvrigt lykkelig for, at hun er så nem, for de få ture vi har haft med hende, har været DRÆBENDE. Jeg tør slet ikke tænke, hvad der kunne være sket, hvis hun havde haft kolik :/

Og det her er totalt dårlig karma-stil, så lur mig om det ikke bider mig i numsen senere 😉

So long lovers.. KYS!