Om det perfekte liv <3

Ret nemt!

IMG_20160202_100525

Det her indlæg har været i støbeskeen længe – også længe før alle kendis-bloggerne begyndte at udgive sponserede indlæg om firmaet 😛 Men det skal ikke forhindre mig i også at anbefale ‘Ret Nemt’, når nu det faktisk er så fandens nemt altså!

Vi har efterhånden fået kasser fra dem i en fem måneders tid. I begyndelsen til tre dage hver anden uge, men fra årsskiftede besluttede vi at få kasser hver uge med mad til så mange dage som muligt; det bliver til 5 dage som regel. Det passer nemlig med, at så kommer vi lige over 600,- kroner, der giver os fri fragt.

Vi har allerede fra start været SÅ glade for konceptet; du får alt, hvad du skal bruge til et måltid og som regel er der ikke noget madspild (eller det var der ikke i starten, nu har vi faktisk jævnlig rester, som ryger ud, da vi jo har ingredienser til den næste dag). Men det er SÅ smart, og som regel tager retterne kun 30 minutter at tilberede. Det er genialt for en børnefamilie 😀

Mit eneste minus er, at der er alt for lidt økologiske produkter. I de fleste retter er der altså kun to ting, der er øko – og som regel nogle underlige (ligegyldige) ting, som eddiken eller bouillonterningen. Ej, selvfølgelig ser jeg også gerne, at dét er økologisk, men i min verden vil jeg hellere have, at kødet og æggene er øko (hvis det hele ikke bare kan være det).

Og ja, jeg ved godt, at så kommer prisen op, men det er virkelig okay med mig. Og ja, så kan jeg jo ty til Aarstiderne. Det er bare sådan, at da vi i tidernes morgen prøvede Aarstidernes måltidskasser, så fandt jeg det slet, slet ikke lige så nemt nu. Og der havde vi ikke engang barn.

Jeg er rigtig glad for ‘Ret Nemt’ og bærer over med dem lidt endnu – men med tiden ender jeg nok med at se mig om efter et øko-alternativ, hvis de ikke udvider konceptet til også at tilbyde økologi-kasser 🙂

PS: så er deres kundeservice også rigtig søde og hurtige til at svare på henvendelser, som for eksempel, hvis noget kød er dårligt el.lign.

So long lovers.. KYS!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om det perfekte liv <3