Så langt, så godt...

Min tolerance lider et knæk :(

Jeg anser mig selv som et ret tolerant menneske – jeg er faktisk tolerant, det er ikke bare noget jeg påstår. Jeg er fx feminist, socialist, ræve rød – og sikkert meget mere – jeg rummer alt og alle. Men på mine ældre dage bliver det mindre og mindre.

Min kæreste er tenderende racist (det er da ret tolerant at vælge at kaste sin kærlighed på en så modsat af en selv)! Sikkert ikke noget han lagde skjul på, da vi lærte hinanden at kende og i hvert fald ikke noget han lægger skjul på i dag; alle der er mørke i huden, er negere, sådan er det bare i hans verden. Og de skal skride, skal de, de avler som rotter og er i bedste fald aber!

Ja, nu skrev jeg tenderende – det prædikat er da vist med modifikationer, hva’?

Vi var i Fields i lørdags, hvor vi mødtes med hans “søde og rare” ven K, samt dennes kæreste. Vi havde også barnets (ægte) søde moster med, som er fra Columbia, og altså mørk i huden (det er selvklart, at min kæreste ikke har noget imod hende – som alle ægte racister, så er det jo kun dem, de ikke kender, der skal skride ud af landet). Vennen her er ikke kun über racistisk, men også “dejligt” hverdags sexistisk (‘hverdags’ vil sige, at det er sådan “høhø jeg mener det jo kun sjovt”-agtigt, som er mindst ligeså grelt, som når det er i ramme alvor – al ironi bunder som bekendt i noget seriøst).

De to fik i den grad kommenteret alt og alle – det var ikke kun sorte, det gik ud over, også overvægtige kvinder fik lige et fur med. Jeg nægter pure at gengive, hvad de sagde, jeg tror godt I selv kan danne jer et billede ud fra det tidligere skrevne.

Vi var der i relativt mange timer og til sidst fik jeg nok, så i parkeringskælderen fik jeg kaldt min kæreste for et racistisk svin! Med store bogstaver, og han fangede vist budskabet – glad så han i hvert fald ikke ud.

Jeg kan mærke, at de her oplevelser er med til at gøre mig mere intolerant. Hvorfor skal jeg spille efter andre regler end de gør? De er jo så helvedes intolerante selv, så det må jeg vel også være?

Jeg grimmes aller mest over mig selv. Over at jeg ikke sagde fra, over at jeg grinede med på de sexistiske jokes, at jeg ikke sagde fra over for de racistiske bemærkninger. Og jeg vidste godt på forhånd, at K er en opblæst, selvophøjet nar (!) – vi holdt nytår med ham, hvor det skinnede “dejligt” meget igennem. Men jeg syntes, han skulle have endnu en chance – fair og rummende, som jeg jo er. Det kunne jo godt være han var anderledes “ude i virkeligheden”. Ak nej. Og næste gang “chancen” for at møde ham opstår, bliver jeg nødt til at gøre det klart, at jeg ikke ønsker at være en del af deres jargon. Den bliver de nødt til at gemme, til jeg ikke er der – og ja, det er super intolerant og sippet, men sådan må det være. Jeg får det fysisk dårligt i deres selskab og det må jeg jo værne mig selv imod – ikk´?

So long lovers.. KYS!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så langt, så godt...